Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Jo Harris – Ikke den bedste start på finaleserien

De forsvarende danske mestre fra Bakken Bears fik en overraskende dårlig start på DM-finalen. Det blev nemlig til et nederlag på egen hjemmebane, og dette var ikke helt efter planen.

Hverken Bakken Bears ellers Horsens selv, havde set det komme, at de ville vinde over de forsvarende mestre på udebane i den første DM-finalekamp, på trods af at de har gjort det før i grundspillet.

”Nej, det var ikke helt den måde vi ville starte serien på. Men vi ved, hvor vi lavede vores fejl, og vi ved at dette er en serie, og ikke bare en enkelt kamp. Vi må tage til Horsens, og vinde vores hjemmebanefordel tilbage på torsdag,” udtaler Jo Harris til Fullcourt efter kampen, og fortsætter med at fortælle om hvad der gik galt i opgøret for bjørnene.

”Efter min mening kom vi ud ret fladt. Vi var slet ikke aggressive nok. Vi tog imod slag, og gav ikke selv tilbage, og vi tog slet ikke initiativet til at slå det første slag. Det var samtidigt en af de aftener, hvor vi hellere ikke kunne ramme vores skud.”

Læs også: De forsvarende mestre kiksede i første kamp i finaleserien

Nederlaget på hjemmebane sætter noget pres på Bakken Bears, der altså nu må til Horsens, og kæmpe for at få hjemmebanefordelen tilbage. Men presset, er noget spillerne slet ikke må tænke på i øjeblikket fortæller Jo Harris.

”Jeg tror at alle spillere sætter pres på sig selv engang i mellem. Men vores tanker må kun vedrøre den kommende kamp og intet andet. Vi må ikke tænke på noget andet end kampen.”

Den amerikanske forward understreger afslutningsvis at det er helt op til holdet selv at gøre det bedre torsdag aften.

”Det er op til os selv. Vi må komme ud med mere energi, og fokus og fighte noget mere. Alt andet vil komme af sig selv.”

Næste kamp i serien er torsdag aften med kampstart kl. 19.30, denne gang i Forum Horsens, hvor Horsens IC kan bringe sig foran 2-0 i serien på egen hjemmebane.

 

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.