fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Jens Jensen snupper sin 20. sæson

Når 37-årige Jens Jensen til februar træder på banen for Bakken Bears, bliver det med 20 års erfaring og minimum 3.813 points i rygsækken.

Pressemeddelelsen fra Bakken Bears:

Den 30. april løftede Jens Jensen DM-trofæet og blev dansk mester for niende gang, Nu er JJ klar på endnu en sæson for Bakken Bears.

475 kampe og 3.813 point er hvad det foreløbigt er blevet til siden Jens Jensens debut på Bakkenholdet i februar 1993. Jens Jensen kan således i den kommende sæson fejre 20 års jubilæum som ligaspiller – kun afbrudt af et par ophold i USA og Spanien.

Den solide forward har siden afslutningen på sæsonen 2011/12 været i tænkeboks omkring sin videre karriere, men er nået frem til at 37 år ingen alder er, og er således klar til fortsat at sætte standarden for træningsintensiteten på bjørneholdet.

195 cm høje Jens Jensen havde en hovedrolle i afslutningen af sæsonen, og sportsdirektør Michael Piloz er derfor glad for kaptajnens beslutning: “De rutinerede spillere viste virkelig deres værd da DM-guldet skulle i hus. Eftersom vi har mistet tre rutinerede spillere, er det glædeligt at vi kan beholde den mest rutinerede af dem alle”.

Bakken Bears har sagt farvel til et rutineret trekløver i form af Søren Krath, Martin Thuesen og Mads Nyboe, ligesom sidste sæsons topscorer Josh Alexander samt Hristo Petkov har sagt farvel. Nye spillere i bjørnetruppen er hjemvendte Morten Sahlertz, amerikanske Chad Tomko, jamaicanske Orane Chin samt Christian Lindberg, der er kommet fra Horsens IC. Endelig er unge Kristoffer Løwenstein en del af træningstruppen – han har senest spillet på det fælles-aarhusianske ESAA U18-hold.

Her på redaktionen ønsker vi Jens tillykke med jubilæet!

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne