Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Iskolde Svendborg sejrede i sidste sekund i Næstved

Der var sæsonpremiere i Arena Næstved, da hjemmeholdet, Team FOG Næstved, tog imod Svendborg Rabbits. En kamp som endte med en overraskende vinder, hvis man kigger både statistikker og kampens forløb.

Foran næsten 1.500 fremmødte tilskuere, var det et Næstved-hold der var klar fra start. Klar til at vise fansene, at de er kommet for at kæmpe og gøre byen stolt. På alle måder udstrålede holdet en vis portion selvtillid, og overlegenhed i det meste hvad de foretog sig. Men alligevel havde de problemer med at trække afgørende fra.

Svendborg derimod, kæmpede med at finde løsninger i angrebet, der kunne give dem point. Men selvom der var totalt lukket, så lykkedes det alligevel for kaninerne at finde en scoring hist og her. Måske en forskel på erfaringen Svendborg allerede har, da det var deres tredje kamp i Basketligaen allerede.

For Næstved var der mange nye ansigter i aktion på kort tid, og det var tydeligt at alle gerne ville vise deres værd. Derfor blev det også til tider en gang rod at se på. Men selvom det ikke altid så planlagt ud, så var det med en vis autoritet at man havde heldet til at skyde med høje procenter i kampens første tyve minutter. Især Cheikh Sane viste fantastisk effektivitet, og tog nærmest alle rebounds når han var på banen, og scorede samtidigt på næsten alle sine forsøg.

Han alene kunne dog ikke stille meget op over for gæsternes fysisk stærke 3-mands-hær inside, i Harding Nana, Amadou Zaki og Darious Moten. For selvom Sane fik fornuftig hjælp af Patrick Onwenu under kurven, så var de to til sammen klart overmatchet. Der var ikke meget hjælp af holdets nye amerikanske center, Philip Nolan, som aldrig rigtig fik vist noget af sit spil.

Som Svendborg-holdet generelt, så startede også den udråbte erstatning for Brandon Rozzell, Cameron Jones, halvsløjt. Men man skal love for han kom efter det i løbet af anden halvleg, hvor han med flere gode aktioner og flotte skud, fik kæmpet sit hold tilbage i kampen.

Fra stillingen 64-51 til hjemmeholdet i starten af fjerde periode, gik gæsterne fra Svendborg på arbejde, og fik med et 17-6 run bragt balance i regnskabet på det helt rigtige tidspunkt. Cameron Jones bragte Svendborg foran med 72-73 på en flot trepoints-scoring, og Antonio Porta udbyggede føringen med to straffekast til 72-75. På det efterfølgende angreb lignede det meget en goaltending på Darious Motens blokkerede forsøg fra Philip Hertz, men bolden endte i hænderne på Deon Mitchell, som var køligheden selv, og udlignede kampen med en treer til 75-75.

Med blot 22 sekunder havde Svendborg bolden, og Antonio Porta rundede formentlig en fryser, i Svendborgs timeout, inden det sidste angreb. For med et sekund tilbage lagde han stille og roligt bolden i nettet til en 75-77 føring til gæsterne.

På kampens sidste angreb fejlede Svendborg fuldstændig. Selvom man lige tog en ekstra timeout, efter man havde set på hvad Næstved ville gøre på sidste forsøg, så glemte man helt at dække Patrick Onwenu op bag treeren. Hans helt frie forsøg tjente dog ikke den skæbne hjemmeholdet måske havde fortjent. De vil nok i hvert fald føle sig snydt for sejren, som de havde haft i deres hule hånd hele kampen i gennem.

Cheikh Sane var bedste mand for hjemmeholdet med 15 point og 13 rebounds. For Svendborg var det Cameron Jones med 17 point og 9 rebounds.

Foto: Casper Pedersen – Fullcourt.dk

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...