Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Ignacio Munoz: Vi glæder os!

Horsens IC spillede sig torsdag aften i finalen mod Bakken Bears, men det var en tættere semifinaleserie mod Randers Cimbria, end man havde håbet på i Horsens.

Mandag aften blev den anden finalist fundet. Bakken Bears er for 16. gang i træk i finalen, men allered for knap en uge siden sikrede Horsens IC sig en finaleplads. De Gule sikrede sig en plads i finalen efter et medrivende drama mod Randers Cimbria.

Horsens IC havde bragt sig foran 2-0 i serien, hvilket burde give favoritterne kontrol over serien, men underdogsene fra Randers ville ikke give op uden kamp. En decideret ydmygelse af Horsens i kamp 3 i Forum Horsens og en smal sejr til Randers i kamp 4 sendte de to hold ud i en afgørende kamp 5. Her var kampen helt lige indtil sidste fløjt, men hjemmeholdet viste sig for stærke.

Vi har haft en snak med assistent coach for Horsens IC, Ignacio Munoz, om semifinaleserien og holdets chancer for succes i finalen.

“For det første vil jeg sige, at vi ikke havde kontrol over serien efter de to første kampe. Vi havde blot marginalerne på vores side, så vi vandt kampene. For hver kamp der gik, fik Randers mere blod på tanden, og i kamp 3 overtog de serien, specielt med storspil fra Chris og Charlie (Nielsen og Burgess, red.) og generelt en god holdindsats fra Randers. Vi havde også problemer med match up’s – specielt med Williams og Thomas (Devon og Jerrel, red.).”

“Efter kamp 3 fik vi matchet lidt af deres intensitet og energi, hvilket resulterede i, at vi fik tingene vendt til vores fordel, og vi fik sejren hevet hjem. Aladdin (Barakeh,red.) spillede en rigtig god kamp 5, hvilket vi havde brug for, da Vedran (Borovcanin, red.) var ude. Vi steppede op som hold, specielt i forsvaret, og vi fik lukket ned for Chris.”

“I kamp 3 kom Randers ud med en kniven-for-struben-attitude, som i den grad straffede os, når vi ikke er på vores højeste niveau, og da Chris Nielsen samtidig fandt storspillet frem, blev vi ydmyget i egen hule. Arnel (Dedic, red.) og jeg har været i mange af disse situationer før, så der går ikke andet end taktik, og hvad vi kan gøre bedre, gennem hovedet på os. Vi går ikke i panik, men ser altid fremad og forsøger at analysere os frem til næste kamp.”

Ingen præferencer i finalen
I den anden semifinale mødte Team FOG Næstved og Bakken Bears hinanden. Her voldte underdogsene fra Sydsjælland også problemer, men trods en 2-0 føring til Næstved endte Bakken Bears med at tage finalepladsen.

Med tre nederlag ud af fire mulige i ligaen og i pokalen til Horsens IC mod Bakken og tre sejre ud af tre mulige mod Næstved, skulle man mene, at Horsens havde foretrukket at se rivalerne fra Aarhus ryge ud inden finalen, men det giver Ignacio Munoz ikke meget for.

“Vi har fulgt serien, men ikke så tæt, da vi havde vores egen serie i gang. Dog så vi de sidste to kampe. Vi heppede ikke på nogle, men havde kun fokus på at få os selv i finalen. Vi har ingen præferencer i forhold til hvem, vi skal møde i finalen. Vi glæder os bare til at komme i gang med finalen.”

“Jeg vil ikke sætte procenter på vores chancer, men er jeg glad for, at vi har fået hjemmebanefordelen, som vi forhåbentlig kan drage nytte af. Bakken er selvfølgelig et super godt hold, som er godt dækket ind på alle positioner og godt coachet.”

“Vi skal spille vores allerbedste for at vinde over dem. Vi har set, at både Næstved, og nogle hold i Europa har presset dem hårdt i nogle kampe, og de har vist noget sårbarhed, som vi selvfølgelig vil forsøge at udnytte. Vi glæder os!”

Første finalekamp spilles torsdag d. 26/4 i Forum Horsens. Kampen spilles kl. 18.15 og vises på TV2 Sport.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.