Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Frederik Rungby: Jeg er begyndt at træne med

Hvis Frederik Rungby havde svært ved at være i sig selv torsdag aften, hvor Horsens IC kvalificerede sig til finalen med en kneben sejr på 77-73 over Randers Cimbria, så er det fuldt forståeligt.

Landsholdsspilleren måtte sidde ude i den sidste og afgørende kamp, og kunne således kun heppe på sine holdkammerater. Om det har været Frederik Rungbys tilråb fra bænken, der gav holdet det sidste, skal være usagt, men ét er sikkert, og det er, at han giver sig hundrede procent for holdet, om han er med i kampen eller ej.

“Det var ikke sjovt at sidde ude! Det er mit job at spille basket og hjælpe drengene til sejr. Det kriblede sindsygt meget for at komme på banen og spille med de andre. Jeg måtte bare være positiv og give den bedste opbakning til trænere, spillere og klub i sådan en situation.”

“Jeg er selv begyndt at træne med, så nu der skal bare bygges procenter på.”

Horsens IC bragte sig foran 2-0 i serien, men med to store kampe kæmpede Randers sig tilbage i serien. Horsens endte som bekendt med at vinde kamp 5, men det var langt fra en sikker vej til finalen. I følge Frederik Rungby var det dog ikke den hurtige føring i serien, der blev problemet.

“Jeg synes ikke, det blev en sovepude. Randers er et godt og farligt hold. De havde momentum, men vi formåede at stoppe det, hvilket er sindsygt stærkt. Vi nåede ikke at blive rigtig nervøse. Vi har slået dem hele året, og efter vi tabte de 2 kampe, stod vi sammen og krigede os til den samlede sejr!”

Horsens IC skal nu møde Bakken Bears i finalen. Team FOG Næstved var tæt på at skabe overraskelsen, og selvom Horsens-lejren fulgte den anden semifinaleserie, og at Næstved må betragtes som en mere overkommelig modstander i finalen, så betyder det intet for Frederik Rungby.

“Vi heppede ikke på nogen af holdene. Det er to gode hold, som kæmpede. Nu blev det Bakken, og det er helt okay. Der kommer mange mennesker i hallen, og forhåbentlig bliver der spillet god bold. Jeg mener, vi har en chance. Bakken er rigtig gode, men vi skal ville det mere, end de vil, så har vi en god chance.”

Første opgør spilles d. 26/4 i Forum Horsens. Kampen vises på TV2 Sport.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.