Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens IC indtager 1. pladsen efter sejr mod Svendborg

Horsens IC nappede førstepladsen i Basketligaens Playoff A, efter de mandag besejrede Svendborg Rabbits.

Foto: MJ Horsens

Basketligaens Playoff A har fået en ny førsteplads.

Horsens IC overtager førstepladsen, efter de mandag aften forsvarede hjemmebanen, Forum Horsens, og besejrede Svendborg Rabbits med 84-74.

De Gule kom fremragende fra land i opgøret og var efter de første ti minutter komfortabelt foran med 27-13. Efter lige knap fire minutters spilletid stod det 9-9, men så gik det pludselig hurtigt.

Hjemmeholdet trykkede på speederen og gik på et hidsigt 16-2 run, og pludselig stod de med et fremragende udgangspunkt, 27-13. Sydfynboerne haltede efter.

I anden periode lykkes Svendborg med at få gang i pointproduktionen, men i den defensive blev der ikke strammet op, og så er det svært at indhente et 14-points Horsens-forspring.

I pausen var stillingen 50-34. I slutningen af første halvleg måtte Svendborgs Olamide Pedersen forlade banen efter et sammenstød med en Horsens-spiller under kurven, hvor han faldt til gulvet og var i smerter.

Spændende anden halvleg

Ved anden halvlegs start så det bedst ud for hjemmeholdet. Foran med 16 point i første slutspilskamp mod en direkte konkurrent om den foreløbige førsteplads må siges at være tilfredsstillende.

Hvad der dog ikke var tilfredsstillende set med Horsens-briller, var den start, HIC fik på anden halvleg.

Hvor det i første periode var Horsens, der gik på et flot run, var det i tredje periode Svendborgs tur. Kaninerne startede halvlegen med et 10-0 run, og så var spændingen atter tilbage i kampen.

Det blev dog ikke til noget decideret Horsens IC-kollaps trods det blev tæt ad flere omgange. Horsens viste klassen i den sidste halvdel af tredje periode efter Svendborgs comeback, og i fjerde periode holdt de stand og bevarede føringen trods modgang.

Hen mod kampens slutning havde Svendborg igen fået lukket hullet.

Stillingen var 77-74 i HIC-favør med 40 sekunder igen, men som et par gange før i anden halvleg sagde HIC: “Hertil og ikke længere”.

Svendborg kom tæt på, men fik aldrig overtaget føringen.

HIC vandt med 84-74.

Kampens topscorer var Svendborgs Isiah Small med 25 point. Horsens ICs Liam Churchill strålede med 24 point, fire rebounds og seks assists. Trejon Jacob noterede sig for 20 point og seks rebounds.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.