fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens i semifinalen efter sejr over Copenhagen

Copenhagen var fornuftigt med indtil sidst i tredje periode, hvor Horsens fandt noget af det gode angrebsspil frem. Dermed kunne Horsens trække sejren i land og sikre en plads i semifinalen i pokalturneringen med resultatet 70-94.

FOTO: MJ

Så blev det tid til pokalbold fra øverste hylde, da Copenhagen Basketball tog imod Horsens IC, i den ene af aftenens pokalkvartfinaler. Ser man på stillingen i Basketligaen, burde Copenhagen ikke have de store chancer for at tage sejren, ikke desto mindre har Copenhagen spillet noget skøn bold i løbet af sæsonen, og i pokalturneringen kan alt ske.

Det var tydeligt, at Copenhagen var kommet for at spille, og der skulle ikke gå mere end et minut før Bakary Dibba afsluttede en transition med et dejligt skyl. Copenhagen kom da også foran 9-4, men så sagde Horsens: ”slap af” og bragte sig foran 9-14.

Horsens forsøgte at presse hovedstadens ball-handlers højt på banen, dog formåede Copenhagen stadig at finde frie skytter, mens de skød med fine procenter.

Desværre for Københavnerne kunne de ikke stoppe Horsens’ stormløb mod kurven, der resulterede i adskillige frie lay-ups eller ture på linjen. Særligt David Efianayi var rasende når han drivede mod kurven, hvilket gjorde resulterede i 14 point efter syv minutters basketball.

Selvom det virkede som om Horsens var i kontrol, afslørede et kig på tavlen, at Copenhagen var helt med i kampen, efter første periode, med stillingen 22-23.

Desværre for Copenhagen gik de kolde offensivt i starten af anden periode, mens Horsens-maskinen traskede roligt afsted. Men så kom der andre boller på suppen, for Copenhagen, der pludseligt ikke kunne misse et skud, hvilket bragte dem tilbage i opgøret 36-36 med tre minutter igen af anden periode.

Copenhagen måtte sande overmagten

Selv dybt inde i tredje periode nægtede Copenhagen at gå væk. De gjorde det vanskeligt for Horsens, der havde en tendens til at varme kuglen lige rigeligt. Men mod slutningen af perioden skruede Horsens op for det kollektive angrebsspil, mens de forsat pressede Copenhagen højt.

Som et resultat deraf lignede det, at Horsens ville trække alvorligt fra inden starten på fjerde periode med stillingen 56-74.

I fjerdeperiode var det tydeligt at sejren var i land for Horsens, så der blev plads til at få nogle af af talenterne på banen i form af Marius Rasmussen, Magnus Høj Madsen og Magnus Langager Larsen. For Copenhagen blev der også spilletid til Martin Øvre og Milan Bosch-Fellah.

Horsens kørte den sikkert hjem og er dermed videre til semifinalen med cifrene 94-70.

Kampens spillere

For hjemmeholdet havde Tyler Creammer 14 point og 9 rebounds. For udeholdet havde David Efianayi 32 point og 5 assists.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.