Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Gage Davis: Målet er at vinde ligaen

Horsens IC og Gage Davis fik sig næppe den start på sæsonen, de ønskede sig, men De Gule fra Horsens er kommet på ret køl og skal snart spille finale i pokalturneringen og ligger på en andenplads i Basketligaen.

Foto: MJ

Det så længe ud til, at Horsens IC ville få det uhyre svært i kampen om klubbens syvende mesterskab. Horsensianerne startede sæsonen ud med en række nederlag mod Pro A-hold, og mens HIC fik sig en svær og knap så overbevisende start, var Randers Cimbria og Bakken Bears på vej til at stikke af.

De Gule kom ellers godt fra land i sæsonen med tre sejre i rap, men efter mødet med Team FOG Næstved i kamp fire var Horsens udfordrede, og den turbulente start kulminerede med et nederlag til Bears Academy i en kamp, der gik i overtid hele tre gange.

Starten på sæsonen var ikke ideel, men en af stjernerne hos HIC var aldrig i tvivl om, at de nok skulle få vendt skuden.

“De sidste måneder i Danmark har både haft op- og nedture for holdet. Vi fik ikke den start, vi havde håbet på, hvor vi tabte nogle tætte kampe tidligt i sæsonen. Tilføjelserne af David (Efianayi, red.) og Richmond (Aririguzoh, red.) var vigtige for os, og med tilføjelsen af de to tager det tid at lære at vokse som hold. Tid sammen og troen på hinanden er en anden grund til den gode rytme, man har set os i her på det seneste,” indleder Horsens ICs amerikanske guard Gage Davis med at fortælle til Fullcourt.dk.

Undervurderet

Mange betragtede tidligt på sæsonen Bakken Bears og Randers Cimbria som de store favoritter til at løbe med mesterskabet i denne sæson, men Horsens IC er nu kommet på ret køl og sidder i skrivende stund på andenpladsen i Basketligaen – en kamp foran Randers og á point med Svendborg Rabbits.

Bakken Bears har ganske vist været suverænt gode og har kun tabt en enkelt kamp sammenlignet med Horsens 7 nederlag, men de der ovenpå sæsonstarten afskrev Horsens IC som mesterskabskandidat var for hurtige på aftrækkeren, og en plads i pokalfinalen mod Bakken Bears vidner om et Horsens IC-mandskab, der ikke skal undervurderes, siger Gage Davis.

“Jeg mener, at nogle har undervurderet os grundet vores langsomme start, hvor vi havde en masse brikker at rykke rundt på, og hvor vi havde svært ved at vinde på udebane. Derfor er det er forståeligt, at nogle har undervurderet os,” siger Gage Davis og fortsætter:

“Men vi har altid troet på os selv, og vi har haft et mål om at nå pokalfinalen. Som sæsonen er skredet frem, har vi bevist, at vi er et af topholdene i ligaen. Vi ved, at det er svært at vinde det danske mesterskab, men det ændre ikke på vores målsætning om en titel,”

“At spille med en “chip” på vores skuldre, er noget, vi er blevet vant til, og det har hjulpet os til at presse os yderligere i løbet af sæsonen. Det har givet os endnu mere motivation, så det skal nok blive interessant til den kommende pokalfinale,” siger Gage Davis.

Profil i Basketligaen

Gage Davis har været en af de store profiler for HIC i denne sæson, og amerikaneren fandt sig hurtigt til rette hos De Gule, der ifølge Davis kollektivt er blevet bedre kamp for kamp.

“Som spiller skal man altid tilpasse sig til et nyt sted. Mit hold, trænerstaben og fansene har gjort, at den her overgang har været let for mig. Når man har mennesker tæt på sig, som også tror på dig,  er man komfortabel på banen. Jeg tror, at det er muligt at se – ikke bare på mig, men på hele holdet. Vi bliver bedre, tror mere på hinanden og bliver mere og mere komfortable omkring hinanden kamp efter kamp,” siger den 25-årige guard.

Gage Davis er igang med sin første sæson i Danmark. Før han kom til Danmark, var hans viden om den danske liga meget begrænset, men han vidste én ting; dansk basketball er på vej frem, og det var blandt andet udslagsgivende i skiftet til Horsens IC.

“For at være ærlig, så vidste jeg ikke meget om Basketligaen, da jeg første gang hørte om interessen fra Horsens IC. At spille i Tyskland (for Basketball Lowen Braunschweig, red.) åbnede mine øjne for europæisk basket og at bo oversøisk,”lyder det fra Gage Davis.

“Da HIC udviste interesse for mig, gik jeg igang med at finde ud af mere om ligaen, og jeg tænkte efter lidt research, at HIC var den rette klub til at starte et nyt kapitel i min karriere. Med dansk basketball i fremdrift, vidste jeg, at niveauet i den danske liga var højt og derfor et godt sted til at udvikle mig som spiller,” afslutter Gage Davis med at fortælle til Fullcourt.dk.

Gage Davis og Horsens IC spiller deres næste kamp lørdag d. 13 på udebane mod Randers Cimbria. Topopgøret kan som altid ses på Fanseat. Der er kampstart kl. 15.oo.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...