Vi er nået til det tidspunkt hvor vi skal se tilbage på sæsonen der er gået i den danske Basketliga. Derfor har vi sammensat nogle forskellige Awards for ligesom at samle op på den netop overståede sæson.
Det første vi kigger på er de 5 bedste spillere på hver position. Disse 5 danner således Årets hold i følge os.
Fulcrum Awards – Årets Hold 2015:
Pointguard: Skyler Bowlin. Man kan ikke komme uden om Skyler Bowlin på denne plads. Han blev kåret til åres spiller af spillerne selv, og har leveret en helt fantastisk stabil sæson for Horsens. Han snittede 16 point, 6,3 assist, 3 rebounds og 2,4 steals pr. kamp. Samtidig førte han Horsens mod guldet i denne sæson.
Shooting Guard: Antonio Porta. Svendborg Rabbits stærke Argentinske guard, Antonio Porta bliver bedre og bedre for Svendborg. Og ikke mindst i denne sæson var han en fantastisk spiller at se i aktion. Han havde flere brand kampe, hvor han var yderst tæt på at slå rekorden for flest point i en basketliga-kamp med 48 point mod Horsens i semifinalen. Porta snittede i sæsonen 17,5 point, 7,1 assist, 2,3 rebounds og 1,5 steals pr. kamp.
Small Forward: Darryl Partin. SISU havde ikke meget at juble over i denne sæson, de startede enormt godt, og i sær deres Amerikanske stjerne Darryl Partin blev bare bedre og bedre som sæsonen skred frem. Han lignede også længe en kandidat til årets spiller, da han snittede 35 point pr. kamp. Men i takt med at SISU faldt alvorligt i kadance mod slutningen af sæsonen, så mistede Partin desværre sit glow. Han snittede i sæsonen 27 point, 5,4 rebounds, 2,2 steals og 1,2 assist. Mest bemærkelsesværdige er vel at han har ramt knap 60 % af sine 2 pointskud, og 40 % bag 3eren. Det er imponerende!
Power Forward: Will Paul. Endnu en Svendborg spiller med personlige gode stats for sæsonen. Han har både skudt gode procenter, og reboundet godt. Men lige lidt hjalp det for Svendborg, som måtte tage til takke med en 4. plads i årets slutspil. Will Paul har haft en meget stabil sæson hvor han kun 3 gange har scoret unde 10 point. Samtidig har han reboundet godt med 7,4 rebounds pr. kamp. Han havde 18,4 point pr. kamp.
Center: Baye Keita. En stor og en lille mand fra Horsens danner rammen om Årets Hold. Og selvfølgelig skulle årets forsvarsspiller da også med. Selvom Keita blot har snittet 22 minutter pr. kamp har han alligevel formået at nappe 7,8 rebounds, blokkere knap 2 skud og score 10 point pr. kamp.
Boblerne: Bonell Colas, Drew Maynard, Ryan White, Vedran Borovcanin, Gabriel Iffe Lundberg.
Næste Award er Årets Danske Hold…
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.