Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Endnu et overbevisende nederlag til Værløse da Svendborg var på besøg

Svendborg Rabbits vandt søndag eftermiddag deres fjerde kamp træk i sæsonen, imens Værløse tabte deres femte kampe i streg i Basketligaen.

Det unge Værløse-mandskab har haft en svær start på sæsonen og et relativ hårdt program. De blå har nemlig mødt flere af topholdene fra Pro-A, heriblandt Bakken Bears, Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. 

Søndag hed Svendborg Rabbits endnu engang modstanderen for anden gang på under to uger. Første gang at Værløse og Svendborg mødtes var 10. oktober, og det opgør tabte Værløse på sydfyn med 85-73.

I dag blev det desværre til endnu et nederlag, og endnu et stort et af slagsen som i det seneste opgør mod Næstved, som Værløse tabte overbevisende med 83-100.

Tæt løb i de første to perioder

I dag startede de blå kampen mod kaninerne langt bedre end forrige gang, og langt bedre end i opgøret mod Næstved, hvor de blev blæst ud af banen.

Efter kampens første ti minutter var resultatet 19-12 til Værløse i første periode, takket været en storspillende Robert Granberry for de blå.

I anden periode satte Brandon Norfleet gang i Svendborg, som leverede et 10-0 run, og kom foran med otte point.

Hjemmeholdet mistede dog ikke modet, og efter en fælles indsats var stillingen næsten helt lige før pausen 41-42.

Kaninerne knuste Værløse i tredje periode

Efter pausen gik det stærk, desværre ikke i begge lejre. Halvvejs i tredje periode bragte gæsterne sig nemlig foran med 13 point (44-57), hvilket var kampens hidtil største føring. Endnu engang var det Norfleet som var en af hovedpersonerne, med hjælp fra bla. Jacob Enevold og M. Plannthin.

Svendborg fortsatte med at øge føringen, imens Værløse blot kunne se til som statister, da de havde utrolig svært ved at komme til point.

Inden kampens sidste 10 minutter var gæsterne foran med 24 point 48-72. Håbet om en sejr for hjemmeholdet var dermed godt og vel forsvundet, efter at de tabte tredje periode med 7-30.

I fjerde periode ændrede scenariet sig en smule i Søndersøhallen, da Værløse endeligt fik hul igennem til kurven. Mathias Kelly fra Svendborg sørgede dog for at kaninerne holdte den store føring i perioden med en decideret tre-pointsregn. Den unge spiller ramte i alt fire 3-pointsscoringer i perioden.

Gæsterne vandt kampen med det endelige resultat 80-98, og sejren var Svendborg Rabbits fjerde i træk i sæsonen, imens Værløse har tabt fem kampe i streg i Basketligaen.

Topscorer for Værløse blev Granberry med 24 point efterfulgt af Philip Kold med sine 11 point.

I den anden lejr blev Brandon Norfleet topscorer med 24 point, imens Mathias Kelly blev noteret for 14 point. Sebastian Åris Petersen, Mikkel Plannthin og Jacob Enevold stod alle tre for 10 point, imens Peter Møller blev registreret for 13 point.

Husk at du kan se Basketligaen live eller on demand på www.fanseat.com.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.