Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Deja vu for Næstved mod Svendborg

Kamp to i serien mellem Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved, blev en ren og skær gentagelse fra kamp et. Næstved spillede en flot første halvleg, men kunne ikke holde dampen oppe i anden, og så løb Svendborg afsted med en sejr, og fører nu 2-0 i serien.

Kampen startede langsomt og holdene fulgtes ad det meste af vejen. Kampens tempo ændredes dog hurtigt og det var Næstved der svingede taktstokken. Det lignede i høj grad starten på kampen i mandags og Næstved viste fin form. Det var i særdeleshed i defensiven, hvor de fik en række steals efter hinanden og formåde at omsætte dem til point.

Svendborg fik spillet sig til en masse gode chancer, men formåede ikke at ramme kurven. Næstved lignede i den grad heller ikke et hold der havde tænkt sig at fjerne foden fra speederen. Trods det høje tempo, lavede Næstved i sidste halvdel af anden periode en del fejl. Det var dog ikke nok til at Svendborg for alvor kunne få fat i kampen, og de to mandskaber gik til pause med scoren 27-43 til gæsterne.

Næstved havde en minimalt bedre tredje periode end i mandags og udviste stor ubeslutsomhed i angrebet, kombineret med store problemer fra distancen. Svendborg mærkede opbakningen fra den næsten fyldte hal, og halede hastigt ind på Næstved, hvilket bragte Svendborg inden for fem point. Svendborg lod varmen i hallen stige dem til hovedet og fik derfor en usportslig fejl og en efterfølgende teknisk fejl sidst i tredje periode. De 3 straffe som Næstved fik tildelt ramte de dog kun en af og tredje periode sluttede med stillingen 50-58.

Fjerde periode startede som de to første, men Svendborg formåede dog at tage teten. De fik hurtigt halet ind på Næstved med en række flotte angreb, hvor de formåede at ramme et par treere, til trods for begges hold dårlige skudprocenter. Harding Nana var ikke tilfreds, og man kunne derfor tilskrive meget af Svendborgs succes til ham, og et dårligt og ufokuserede Næstved-angreb.

Alt tempoet var i fjerde periode forsvundet og Næstveds angreb blev stillestående og ukoncentreret, mens Svendborg for alvor skruede op for tempoet. Med 56 sekunder igen ligner det i høj grad en 2-0 føring til Svendborg. En flot offensiv aktion af Lanegger giver dog Næstved håb, men han blev efterfølgende fejlet ud af kampen. Næstved forsøgte med fejlspil, men lige lidt hjalp det og Svendborg vandt kampen med cifrene 85-80.

De danske pokalmestre har i den grad noget at bevise, når de mandag tager i mod Svendborg på hjemmebane og der skal kæmpes for at forblive i slutspillet.

Stefan Bonneau blev kampens spiller med 22 point, 8 rebounds og 2 assist. For Næstved scorede Patrick Onwenu mest med 21 point krydret med 6 rebounds.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...