fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Danmarks glemte basketball-stjerner 2. del

Lars-Hansen-FCB

Her kommer anden del af historien om Danmarks to betydningsfulde navne på den internationale basketball-scene i 1970’erne og 80’erne. Inge Nissen havde en glorværdig college-karriere og blev sidste år indsat i Hall of Fame. Lars Erik Hansen vandt et NBA mesterskab og et mesterskab med FC. Barcelona. De færreste kender dog hele historien om de to sportsfolk med dansk blod i årerne.

Af Anders Martinsen og Michael Skov Jensen

Blandt de bedste nogensinde
...fortsat fra første del. I mellemtiden nordvest for Italien har Inge Nissen vundet to mesterskaber med den franske klub i Clemont Ferrand. Men manglende spilletid i den meget nationale klub og et ønske om

en uddannelse får hende til at kontakte 20 af de bedste universiteter i USA. Det bringer hende til Old Dominion University i staten Virginia nogle hundrede kilometer syd for Washingdon D.C., som en af de første europæiske basketballspillere, der prøver lykken i USA.

”Forholdene for kvindebasketball forbedrede sig med lynets hast på det tidspunkt takket være en ændring i den amerikanske lovgivning, der ligestillede mænd og kvinders mulighed for at få idrætsstipendiater til universiteterne. Det betød, at kvinderne også kunne få en uddannelse samtidig med de dyrkede sport,” fortæller Inge Nissen.

Læs også: Danmarks glemte basketball-stjerner 1. del

Inges fire år på college er fyldt med højdepunkter og rekorder. Hun bliver tre år i træk kåret som holdets mest værdifulde spiller, hun vinder et mesterskab i den næstbedste – og den bedste collegerække, og den dag i dag, er hun stadig den eneste dansker, der har vundet en titel i den bedste college række. I flere år var hun samtidig indehaver af rekorden for flest scorede point. 2647 point, blev det til i hendes fireårige college-kariere, som i dag er det andet højeste nogensinde på Old Dominion University. Inge imponerede så meget i USA, at amerikanerne op til de olympiske lege i Moskva i 1980 forsøgte at få hende til at blive statsborger, så hun kunne hjælpe dem med at vinde over russerne. Det blev dog aldrig aktuelt, da USA endte med at boykotte OL i protest mod Sovjets invasion af Afghanistan.

”Der var meget snak om det, og jeg ville have været interesseret i at blive amerikansk statsborger, hvis jeg havde fået chancen for at slå russerne,” fortæller Inge Nissen, der efterfølgende spillede professionel i både USA og Europa.

Sidste år, i sommeren 2012, modtog Inge Nissen så den ultimative hædersgave på baggrund af sine spektakulære præstationer på basketballbanen, og blev indsat i kvindernes Hall of Fame.

Inge Nissen is one of the best power forwards to play the game. She was one of the first Europeans to come to America to play women’s basketball. She was 6-5, fluid. Played with power and finesse.

— Marianne Stanley, Inges træner på Old Dominion University

Mesterskaber i NBA og Barcelona
Efter bare en sæson hos Seattle Supersonics opnår Lars Erik Hansen den ultimative drøm for enhver basketballspiller. Det lykkedes holdet at vinde et NBA-mesterskab i finaleserien mod rivalerne fra Washington Bullets i 1979. Året før tabte Seattle til netop Washington i finalerne, og det gjorde kun forløsningen endnu større, og hele byen var i ekstase over mesterskabet. Selvom Hansen ikke spiller en nøglerolle på holdet i finaleserien, vil han altid huske sejren som noget af det største.

”At vinde en titel med Sonics var meget specielt for mig. Seattle er som mit andet hjem, da jeg også spillede college-bold dér,” fortæller den første og eneste dansk-fødte tidligere NBA-spiller.

Efter mesterskabet med Seattle drog Hansen endnu engang mod Europa. Først til Italien, hvor han i en sæson spillede for Roma dernæst til Spanien, hvor han først spillede for Ferrol og til slut to sæsoner i F.C. Barcelona. Pengene var gode i Barcelona, men Hansen havde også en anden motivation for at skrive under med den spanske storklub.

”Selvom pengene i Europa var bedre, end de var i NBA dengang, så var penge ikke den eneste motivationsfaktor for, at jeg igen spillede basketball i Europa. Jeg ville også vinde et europæisk mesterskab, som jeg havde vundet et mesterskab i USA,” husker Hansen, der opnåede det mål og mere til.

For i 1983 vinder Lars Erik Hansen det spanske mesterskab efter, at han den foregående sæson er blevet kåret som årets spiller i den spanske liga, hvor han er den mest scorende. Det bliver kulminationen på Hansens karriere, der efterfølgende vælger at stoppe på toppen.

”Efter mesterskabet i Barcelona kunne jeg ikke længere finde motivationen til at spille på højeste niveau og jeg trak mig tilbage. Min træning i sæsonpausen havde ikke været, hvad den burde, og selvom jeg havde et nyt tilbud om kontrakt i Italien, valgte jeg at stoppe min europæiske karriere,” siger Lars Erik Hansen, der i dag bor i Seattle og har været træner i over 25 år.

 

 

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne