Svendborg Rabbits står klar til at kæmpe om bronzemedaljerne, når de i aften tager i mod Team FOG Næstved, hjemme i kaninhulen. Efter en skuffende sæson sidste år, hvor det ikke blev til noget metal. Så er de tørstige efter at slutte sæsonen godt af i år.
“Vi er rigtigt sultne. Vi vil gerne vise vores fans, frivillige og organisationen at vi kan vinde idag og få bronze.” Fortæller Claus Magaard til Fullcourt.dk
De viste en god figur i semifinale-serien mod Horsens, som de pressede ud i 5 kampe. Magaard sætter her et par ord på hvad de kunne have gjort anderledes for at have stået i finalen nu.
“Horsens spillede og kæmpede godt, men vi lavede en del fejl både i angrebet og forsvaret som jeg mener kostede os en finale plads. Jeg tror vi havde været i finalen hvis vi havde mindsket de fejl.”
Nu gælder det så Team FOG Næstved, og Claus Magaard har formlen klar, hvis kaninerne skal sejre.
“Næstved har et godt mandskab. Vi skal sørge for at kontrollere tempoet i kampen og hvis vi spiller med en masser energi vinder vi kampen.”
Man sluttede godt af i grundspillet, og sikrede sig 3. pladsen. Det betyder at de har hjemmebanefordelen i aftenens kamp, da Næstved sluttede 5er i tabellen. Netop hjemmebanen kan få betydning for kampen, og Magaard glæder sig da også over at det er hjemme i “kaninhulen” at kampen skal spilles.
“Det betyder rigtigt meget for os. Det giver os også en mulighed for at ende denne basketball sæson positivt og give vores fans, frivillige og sponsorer en sejr.”
Der kun et acceptabelt resultat i aften, for taber Svendborg vil sæsonen langt fra være godkendt. Man havde sat næsen op efter finalen, men en bronzemedalje vil i følge Magaard være godkendt.
“Vi er ikke tilfredse vi vil gerne have været i finalen, men sæsonen er godkendt hvis vi vinder bronze iaften.” Afslutter Claus Magaard med at fortælle.
Du kan se bronzekampen live på kanalsport.dk fra kl. 19:00 i aften.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.