Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Brandon Tabb brændte banen af i Rabbits-nederlag til Bakken Bears

Brandon Tabb var brandvarm og voldte Bakken Bears store problemer, men Bakkens bredde gjorde i sidste ende udfaldet.

Lørdag eftermiddag tog Svendborg Rabbits imod ligaens førerhold Bakken Bears, og der var på forhånd lagt op til et svært opgør for kaninerne.

Den seneste svendborgensiske sejr over Bakken Bears fandt nemlig sted for over fem år siden, og Bakken Bears havde blot tabt en enkelt kamp i sæsonen.

Derfor skulle Rabbits spille en ekstraordinær kamp, hvis de skulle lykkes med at få skovlen under de ellers så sejrsvante bjørne.

Det startede også godt for Svendborg Rabbits, der langt hen i kampen fulgte med Bakken Bears, men i sidste periode viste Bakken sig stærkest og tog en 111-91-sejr.

Bakken Bears var uden Tyler Ongwae.

Kaninerne fik vækket bjørnene

Det var Svendborg Rabbits, der viste sig bedst fra kampens start. Anført af Brandon Tabb fik de svendborgensiske kaniner skabt sig et forspring i løbet af de første minutter. Bakken Bears var på hælene og kunne se modstanderen bringe sig foran 16-7 efter en flot start.

Som første periode lakkede mod enden, vågnede bjørnene dog mere og mere op.

Det betød, at Svendborg kunne se aarhusianerne bringe sig foran til sidst, som Bakken Bears vandt med 23-20. Dette var noget, der tydeligt frustrerede hjemmeholdet, der ellers havde spillet en flot periode.

Bakken Bears fortsatte med at løfte niveauet, og dette havde Svendborg svært ved at matche. Derfor gik Bakken Bears på et 19-6 run mod slutningen af anden periode, og kunne dermed gå til pause foran med 46-32.

Bakken Bears fortsatte, hvor de slap, og fik hurtigt udbygget sit forspring på 14 point, men Brandon Tabb ville det anderledes og fortsatte med at ramme sine skud. Derfor var Svendborg blot bagud med 75-63 ved indgangen til sidste periode.

Den selvtillid, som Svendborg havde tanket i løbet af tredje periode, forduftede hurtigt, da Bakken Bears atter skruede op for tempoet. Til trods for en brandvarm Brandon Tabb, havde Rabbits ikke noget modsvar og måtte kapitulere til sidst.

Amerikansk enmandshær

Kampens helt store profil var Svendborgs Brandon Tabb, der længe lignede manden, der skulle hjælpe sit mandskab tilbage i kampen, hvis de skulle have en chance for at følge med Bakken.

Dette skete ikke, og Svendborg fik ikke vendt kampen. Tabb fik dog vist prøver på sit talent, da han lavede hele 37 point (6/11 bag 3’eren), 5 rebounds og 2 assists.

For Bakken Bears fordelte pointene sig mere lige, og Darko Jukic blev holdets topscorer med 18 point. Derudover lavede QJ Peterson, Daniel Mortensen og Ryan Evans henholdsvis 14, 13 og 13 point.

Alle Bakken Bears-spillere kom på scoringstavlen med minimum fire point, hvilket også var en af grundene til, at Bakken trak det længste strå i lørdagens opgør.

Næste kamp for begge hold bliver mod dagens modstander, når de to mandskaber atter krydser klinger d. 26. februar i kaninhulen i Svendborg.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.