Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bjørnebanden cruisede sejren hjem over Stevnsgade

Bakken Bears vandt søndag eftermiddag opgøret mod Pro B-holdet Stevnsgade Copenhagen i en kamp, hvor aarhusianerne aldrig for alvor spillede sig ud.

Søndag eftermiddag stod menuen på top mod bund i Basketligaen, da Bakken Bears, tog imod Stevnsgade Copenhagen.

De danske mestre sparrede i dagens opgør topscorer Ryan Evans og profilen Michel Diouf, mens Hayden Dalton blev siddende på bænken kampen igennem. Det gav plads til alderspræsidenten, Chris Christoffersen, der startede kampen med Tobin Carberry, Morten Sahlertz, Ryan Martin og Tylor Ongwae.

Gæsterne fra København startede søndagens kamp med Boris Vukicevic, Nebosja Mitrovic, Viktor Lorenzen, Mohamed Osman og Stefan Jevric.

Stevnsgade lagde sig ikke ned

Hjemmeholdet havde en del mere højde og drøjde i startopstillingen, men det hindrede ikke Stevnsgade i at få en god start. Bakken Bears svarede dog igen og udnyttede højdefordelen. De endte med at vinde første periode 24-17 efter otte point fra Big Chris.

Bakken Bears var store forhåndsfavoritter til søndagens opgør, men aarhusianerne havde svært ved at hul til det unge Stevnsgade-hold, der kæmpede kampen igennem. Det fortsatte i anden periode, hvor gæsterne særligt offensivt viste sig flot frem.

Bakken Bears sluttede dog anden periode med et 13-2 run, hvilket sikrede hjemmeholdet en føring på 49-40 efter kampens første 20 minutter.

Aarhusiansk cruisecontrol

Stevnsgade startede anden halvleg godt angrebsmæssigt, hvor blandt andet to trepointsscoringer fra Boris Vukicevic reducerede føringen til 58-53. Herfra tog Bakken dog over. Aarhusianerne vandt den resterende del af tredje periode med 20-3, og dermed var sejren sikret.

Chris Christoffersen sluttede kampen, som den startede – med point fra den store bornholmer. Bakken Bears vandt kampen 102-78.

Kampens topscorer blev Stevnsgades Boris Vukicevic, der spillede en flot kamp med 21 point, seks rebounds, to assists og to steals.

Kampen i tal

Reboundspillet blev ganske afgørende i søndagens kamp, og det endte, som de fleste havde forudset. Bakken Bears udnyttede højdeforskellen og tog 56 rebounds, mens Stevnsgade greb 40. Hjemmeholdet assisterede også hinanden langt bedre, og Bakken sluttede med 25 assists, mens tilfældet var 14 hos gæsterne.

Både Sylvester Berg og Ryan Martin sluttede kampen med en double-double med henholdsvis 11 point og 12 rebounds og 15 point og 10 rebounds.

Med sejren ligger Bakken Bears á point med Svendborg Rabbits på førstepladsen. Begge hold har spillet fem Basketliga-kampe i sæsonen, som alle er blevet vundet. Stevnsgade Copenhagen har derimod stadig deres første sejr til gode efter seks kampe.

Bakken møder i næste runde Team FOG Næstved på hjemmebane, mens Stevnsgade skal forsøge at få sæsonens første sejr mod EBAA.

Netop EBAA tabte i dagens andet Basketliga-opgør til Team FOG Næstved med 101-71.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.