fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bears vandt rodet opgør mod Rabbits

Svendborg var draget til Aarhus for at møde ligaens førerhold, Bakken Bears. Det blev en rodet affære, som hjemmeholdet trak sig sejrrigt ud af med cifrene, 97-78.

Efter to kampe mod Pro B-holdet BMS Herlev Wolfpack, ventede der et mere modstandsdygtigt hold, da Svendborg Rabbits gæstede Bakken Bears i Vejlby-Risskov Hallen torsdag aften.

Bjørnene og Kaninerne er en gammel sang i dansk basketball, hvor aarhusianerne har haft overtaget den seneste årrække. Senest er det blevet til tre sejre i denne sæson, hvor de sidste to opgør dog har været tætte kampe, med et Svendborg-hold, der har gjort livet svært for sidste års mestre.

Rabbits’ seneste to kampe har begge været mod Aarhus-baseret mandskaber, da det senest blev til en sejr over EBAA på 99-89. Her var det Derrick Wilson, den tidligere HIC-spiller, der tog overskrifterne, men han var ikke til rådighed for gæsterne fra Sydfyn i dag. Et stort hul skulle udfyldes i truppen, for en mand man ikke ønsker at mangle mod ligaens nummer et.

Fuldbanepres gav momentum

Vi skulle tre minutter ind i opgøret før vi fik første højdepunkt at nyde, da Bakkens Tobin Carberry drev bolden mod kurven og forsøgte sig med et lay-up. Det ville Svendborgs Enouma Ebinum dog anderledes, og han blokerede bolden ud af banen, hvor efter han stod over Carberry, der var væltet omkuld. En dominant nedstirren, men Ryan Martin var hurtig til at komme sin medspiller til undsætning, og fik rejst ham op.

Bakken Bears havde i det hele taget svært ved at komme i gang med deres spil, og Svendborg lod sig ikke stresse af hjemmeholdets aggressive pres. Bakken havde markante problemer med at sætte bolden i kurven og smed bolden væk fuldstændig umotiveret. De første syv minutter var en enormt rodet periode, hvor ingen af holdene rigtigt, fik styr på deres offensive våben.

Udeholdets nummer syv, Mikkel Plannthin, var den eneste der fra kampens start virkede oplagt og som tydeligvis havde indstillet sit sigtekorn ordentligt. Han havde otte point efter otte minutter, og virkede utroligt træfsikker fra kampens start.

Mod periodens slutning forsøgte Bakken at skabe momentum ved at benytte deres signatur, fuldbanepres. Det udmøntede sig hurtigt i en turnover for Svendborg, da de blev dømt for 8-sekunder. Det vækkede noget i Bakken og pludselig var de foran med 19-16 efter fire point i streg for Diouf. Det var også stillingen da første periode sluttede.

Anden periode startede Bakken, hvor de slap i første og udbyggede hurtigt deres føring. Darboe og Diouf lagde godt fra land, og imens den lille guard ramte 3’ere, fik Diouf skabt sin egen plads til sit trademark af en midrange-jumper.

Højdepunkter skulle der også komme som Bakken ligeså stille trak fra, da Thomas Lærke fandt en flyvende Tylor Ongwae til en alley-oop.

Udeholdet bed dog stadig fra sig, hvor især Mikkel Plannthin ramte nogle udsædvanligt hårdt konkurreret skud og forsøgte sig med de pointgivende afleveringer – ofte med stor succes.

Ved halvleg var stillingen 43-33 i hjemmeholdets favør.

Kamp i svingende kvalitet

Sidst de to hold mødtes var Jeremiah Ingram den helt store oplevelse for Svendborg, hvor han også scorede 28 point og greb ti rebounds. I dag var han en skygge af sig selv, som på trods af stor ihærdighed, simpelthen ikke lykkedes med sine drives mod kurven, afslutninger eller afleveringer. Han virkede tydeligt frustreret, hvilket også resulterede i, at Rabbits’ cheftræner, Lukas Varga, måtte tage ham af banen i løbet af tredje periode efter en klodset turnover. På trods af en optræden igen sidst i fjerde periode, sluttede Jeremiah Ingram med syv point og ramte blot tre af sine 14 forsøg. Han havde derudover også syv turnovers.

På trods af et kvarters pause til at få justeret og snakket, fortsatte de mange turnovers og det klodsede spil. Kampen var faktisk meget lig, hvad den var inden, hvilket også betød at Mikkel Plannthin fortsatte sin aften, hvor han ved trejde periodes slutning allerede havde skrabet sig 21 point sammen og været gæsternes helt store højdepunkt.

Men på trods af Plannthin-showet var det alligevel Bakken Bears der trak fra, og det bragte også nogle store spil med sig. Blandt andet kunne Hayden Dalton lægge bolden i kurven med en voldsom kraft, efter Adama Darboe havde fundet ham med en fræk kig-væk-aflevering på et fast-break. Bears gik ind til fjerde periode med en dobbeltcifret føring på 14 point, 69-55.

Den føring blev kun udbygget som kampens sidste periode skred frem, og Svendborg kunne rejse hjem med et nederlag i bagagen på 97-78

I en kamp der varierede meget i kvalitet, skilte Mikkel Plannthin sig anderledes positivt ud og sluttede kampen med 21 point, fire rebounds og fem assists.

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BC Copenhagen var taget en tur til Søndersøhallen. Værløse Blue Hawks stod klar til kæmpe i kampen, hvor et hold skulle have deres første...

Basketligaen

Sejren var ikke til at tage fejl af, da Horsens IC besejrede BMS Herlev med 36 point. Efter de fire perioder var stillingen 84-48.

Basketligaen

14-årige Oskar Skaaning kan nu kalde sig den yngste debutant i Basketligaens historie, efter han lørdag fik otte minutter i Bears Academy´s nederlag til...

Basketligaen

Den tidligere Randers Cimbria-spiller Mikel Beyers skal i sæson 2023/24 spille i den bedste slovenske række.

Basketligaen

Den danske landsholdsspiller Jonathan Klussmann skifter til Fundación Globalcaja La Roda i Spanien. La Roda spiller i landets tredjebedste række.

Basketligaen

Efter en tæt kamp mellem BMS Herlev og BK Amager, kunne hjemmeholdet fejre en sejr i deres åbningskamp i denne sæson af Basketligaen. BMS...

Bakken Bears

Bakken Bears slap med skrækken, da de tirsdag var lige ved at smide en 23-points føring over styr. Bjørnene slog Horsens IC med 94-87.

Basketligaen

Nørrebrohallen bød på basket i topklasse, da BC Copenhagen og Svendborg Rabbits mødtes. Gæsterne fra Fyn løb med sejren, der lød på 67-73 over...