fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken vinder første opgør i semifinalerne

Bakken Bears vinder første kamp i semifinalerne over Randers Cimbria med 95-85. En til tider vag affære, hvor sejren til hjemmeholdet næsten føltes som en formalitet. Bakken fører derved serien 1-0 inden kamp to i Randers.

Slutspillets andenrunde skal til aften indledes, hvor Randers Cimbria besøger de forsvarende mestre, Bakken Bears. Gæsterne kommer fra en serie mod Svendborg Rabbits, der gik i de maksimale fem kampe, hvor Randers sikrede sig en plads i semifinalerne, i sidste kamp på udebane. Bakken fejede Værløse ud af første runde i tre kampe, der gav mandskabet fra Århus 11 dages pause inden aftenens opgør, hvor Cimbria har haft syv dage.

På papiret er der ingen tvivl om, hvem der må tilskrives titlen som favorit. Men kronjyderne fra Randers har flere gange i sæsonen givet Bakken problemer. Tilbage i december gav Randers nemlig Bakken deres første nederlag i sæsonen. De efterfølgende opgør har Bakken ikke vundet overbevisende, hvor Randers har givet dem problemer i flere perioder.

Bakken er det hold, der scorer flest point og tillader tredje færrest point, imens gæsterne scorer tredje flest point og tillader tredje flest point, kun overgået af Pro B-klubberne Stevnsgade og Wolfpack. Det bliver bestemt et spændende opgør, hvor især Randers skal holde tungen lige i munden defensivt, hvis de skal have en chance.

Bakken vinder vag første halvleg

Trods 11 dage uden kamp skulle Bakken bruge lidt tid til, at komme i gang. Randers kom bedst fra start og udnyttede gentagende gange Bears’ fuldbanepres imod dem. Den hurtige Charlie Burgess skar hurtigt igennem midten og bidrog til den tidlige Randersføring. Føringen holdte dog kun indtil det femte minut, hvor Randers med deres femte holdfejl sendte Ryan Martin på linjen. Han ramte to, og Bakken kunne se sig oppe med 10-9.

Første periode fortsatte lige så tæt som den startede, i hvad der var en lidt vag affære, hvor begge hold skulle se hinanden ad. Bakken forsøgte at finde sig selv og deres energiske angreb. Før kampen var der ingen tvivl om, at Bakken ville løbe solen sort mod Randers. Det var også ret tydeligt både på banen og på bænken, hvor Steffen Wich råbte “Go! Go!”, hver gang Bakken reboundede bolden. Randers skulle også se tingene an, og fangede ofte Bakkens store spillere langt ude på gulvet.

Anden periode startede med mere energi, hvor et hurtigt Hayden Dalton-dunk satte gang i Vejlby-Riiskov hallen. Randers kunne lige så stille se Bakken glide væk i den første halvdel af anden periode. En trepointscoring plus fejlen af Thomas Lærke puttede bjørnene på 34-22. Til trods for et hurtigt svar, i form af en trepointsscoring af Dee Franklin bragte Bakken sig foran med 41-29 med 4 minutter og 30 sekunder tilbage af første halvleg.

Bakken satte den på en lidt sløset cruise control, og Randers kæmpede for at holde sig i opgøret. Et par dunks og et par 3’ere færdiggjorde første halvleg, og Bakken kunne gå i omklædningsrummet med en forventet føring på 53-37.

Bakken lukker første kamp

Energien fejlede ikke noget efter 12 minutters pause, men skarpheden var ikke blevet forbedret. Blot ni point havde mandskaberne til sammen scoret, da Bakken tog periodens første timeout, efter et And-one-spil af Chris Nielsen. Lige efter timeouten ramte Chris Nielsen sit straffekast og reducerede til 58-42. Langt hen ad vejen fik Randers rigtigt fine skud, men kunne ikke udnytte dem. De fik også Bakken i holdfejl med 4 minutter tilbage af perioden, men brændte begge deres straffekast. Det udnytte Darko Jukic til at lave en stepback trepointsscoring i de døende sekunder af skuduret.

Bakken dominerede offensivt og udscorede Randers gevaldigt til trods for en varm Dee Franklin, der ramte to trepointsskud i træk. Adama Darboe scorede en hurtig 3’er og Richard Thomas kvitterede med en hurtig én i den anden ende og sluttede perioden 76-60.

Franklin var ikke blevet mindre varm mellem tredje og fjerde periode, og scorede hurtig periodens første tre point, med Thomas Lærke lige i hovedet. Energien var skruet op hele vejen rundt, og holdene skiftedes til at score de første to minutter. Et tempo kampen havde manglet hele vejen, var pludseligt tydeligt i hallen. Til trods for energien og et lille Randers-run, blev det aldrig helt spændende. Bakken vandt første kamp af semifinalerne 95-85.

Næste opgør i serien er mandag d. 15 april, hvor Bakken Bears gæster Arena Randers klokken 18.30.

Skrevet af

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Bakken Bears

Efter at have været klubløs, siden han havde kontraktudløb med Leyma Coruña i sommer, har Sebastian Åris nu fundet sig en ny klub. Åris...

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...

Basketligaen

Brandon Norfleet stopper karrieren i en alder af 31 år efter et forløb med skader.

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.