Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken tager anden sejr i finalerne efter tæt fight

Efter en afklapsning i første finalekamp var Horsens anderledes opsatte i dag. Fansene for hjemmeholdet var før kampen mødt op ude foran arenaen for at vise deres opbakning med flag og sang. Om det var det, der gav ny energi til Horsens mandskabet, skal være usagt, men de var i hvert fald langt mere med i kampen i dag.

Efter en tæt og hårdt spillet kamp var det dog alligevel forhåndsfavoritterne fra Bakken Bears, der kunne tage deres anden sejr i finalerne med cifrene 70-77.

A game of runs

Horsens kom blæsende ud af starthullerne til dagens kamp, især i forsvarsenden viste de en anden klasse, end i første kamp. Samtidig var Charles Callison flyvende i offensiven med 10 point bare i første periode. Det betød, at hjemmeholdet fik opbygget et føring på 14 point tidligt i kampen, hvor Bakken virkede ved siden af sig selv.

Bakken er dog nogle rutinerede bjørne, og det er ikke for sjovt, at det er 19. år i træk, at de er i finalerne. I anden periode fik de indstillet defensiven, og så kunne Bakken langsomt æde sig ind på Horsens. Det lykkedes faktisk kun Horsens at score tre point i de første seks minutter af anden periode. Forspringet ved pausen var derfor skåret ned til blot to point.

Bakken har igennem hele sæsonen haft held med at stikke af fra modstanderne i tredje periode, og det lignede samme opskrift i dag. Horsens havde fortsat utrolig svært ved at score, og så kunne Bakken opbygge et 10-points forspring. Horsens gav dog ikke op, og holdte sig inde i kampen blandt andet takket være en flot spillende Aririguzoh.

Bakken trak dog afgørende fra i kampens sidste to minutter. Callison ramte en stor 3’er med 19 sekunder igen, som skar forspringet ned til tre point, men det var for sent. Bakken ramte deres straffekast i slutningen af kampen, og kunne dermed tage en sejr på 70-77 og bringe sig foran 2-0 i kamp i finaleserien.

Big men i storform

For begge hold var det de store spillere, der i dag var de bedste. For Horsens havde Aririguzoh 18 point og 11 rebounds, mens Diouf og Stephens fra Bakken havde henholdsvis 14 og 13 point. Efter en svær start fik QJ Peterson også spillet sig op og endte med 16 point.

Næste kamp i finaleserien spilles på mandag i Aarhus.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.