Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken delte ingen julegaver ud i Nørrebrohallen

Stevnsgade SuperMen tog tirsdag aften imod Bakken Bears i Nørrebrohallen, hvor de skulle forsøge at snuppe sæsonens første sejr. Der var dog aldrig tvivl om udfaldet af kampen, som Bakken cruisede i land 58-90.

Det var top mod bund, da Nørrebrohallen lagde gulv til endnu en kamp i Basketligaen efter en kort juleferie. Hjemmeholdet fra Stevnsgade SuperMen har haft en hård sæson, hvor det inden tirsdagens kamp var blevet til tolv nederlag i tolv kampe. I den modsatte ende af tabellen ligger Bakken Bears, der inden kampen havde vundet ni ud af ti kampe – kun overgået af Horsens IC.

Hjemmeholdet måtte til kampen undvære amerikanske Nate Gibbs, der fortsat befandt sig i USA grundet et aflyst fly, men havde til gengæld fået klubikonet Alonzo Brooks og nyerhvervelsen Rasmus Espersen med i truppen. Stevnsgade startede med Boris Vukicevic, Jens T. Nielsen, Davie Champagnie, Jonel Visa og Jesper Sandager.

De aarhusianske gæster måtte undvære profiler som Adama Darboe, Michel Diouf og Morten Sahlertz, hvorfor de startede med DeVaughn Akoon-Purcell, Sylvester Berg, Thomas Lærke, Mike Gesell og Keane Thomann.

Kampen startede utroligt rodet, hvilket skulle vise sig at være et kendetegn kampen igennem, men Bakken opbyggede hurtigt en føring på 2-10. Hjemmeholdet kæmpede sig langsomt tilbage i løbet af perioden, som sluttede 12-16 til gæsterne.

Anden periode blev en sløj en af slagsen for hjemmeholdet, der virkede til at være lidt tunge oven på de mange julemåltider. Stevnsgade formåede således kun at score otte point i perioden, mens Thomas Lærke alene scorede ni point på tre trepointsscoringer for Bakken. Stevnsgade brændte således også syv af deres ti free throws i perioden, hvorfor Bakken ved pausen havde en føring på 20-37 – uden at spille prangende.

Efter pausen scorede Stevnsgade tredje periodes første fire point, men herefter scorede Bakken tolv ubesvarede point. Det dræbte den sidste spænding i kampen. Gæsterne vandt perioden 15-28, hvilket bragte dem foran 35-65 inden sidste periode.

Fjerde periode var derfor uden spænding, men særligt hjemmeholdet fik bedre gang i scoringerne. Stevnsgade scorede således tre point mere i fjerde periode, end de gjorde i de to første tilsammen. De 23 point i perioden kom blandt andet i hus med Boris Vukicevics to trepointsscoringer via pladen – det lød dog ikke til, at pladen blev kaldt fra Vukicevics side!

Steffen Wich gav masser af minutter til hans unge bjørne i en kamp, der slutter 58-90 til Bakken Bears. Kampens topscorer blev nok engang DeVaughn Akoon-Purcell, der sluttede kampen med 20 point, fire rebounds, to assists og to steals.

Stevnsgade SuperMen skal på endnu en svær opgave, når de på fredag skal til Horsens, hvor de forsvarende mestre venter. Bakken Bears spiller samme dag hjemme mod Randers Cimbria.

Foto: Robert Dines Rasch

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.