Det bliver den franske klub, Le Portel, der får glæde af den tidligere Bakken Bears profil resten af sæsonen.
Hvis nogen genkender navnet, så er det den franske klub, som Bakken Bears slog ud i kvartfinalen i sidste års europæiske eventyr i Europe Cup’en, hvor endestationen efterfølgende kom i semifinalen. I de to kampe, der i kamp to blev afgjort efter overtid i en ren gyser, leverede Akoon-Purcell 34 point.
Le Portel har i forvejen en anden Bakken Bears profil fra sidste sæson, Jeffrey Crockett, som også var en profil i kampene mod Le Portel. Nu bliver de to bødler genforenet i klubben, de sendte ud i mørket, men de kommer i første omgang ikke til at spille sammen. Ifølge klubbens Facebook-side skal DAP erstatte Crocket, der er blevet skadet.
Efter opholdet i Aarhus kom Akoon-Purcell til Denver Nuggets, hvor han tilspillede sig en kontrakt. Den blev sidenhen revet i stykker, hvorefter han endte i israelsk basket, dog uden succes.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.