fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken Bears ydmyger Team FOG Næstved

Foto: fiba.basketball

Torsdag aften var der topbrag i Basketligaen, da Bakken Bears tog imod Team FOG Næstved i et imødeset opgør, hvor der var meget på spil for begge mandskaber.

Inden kampen blev både Ryan Evans og Darko Jukic hyldet for deres antal kampe for de Aarhusianske bjørne, da Ryan Evans forleden rundede sin kamp nummer 200 for de forsvarende danske mestre, mens Darko Jukic rundede sin 300. kamp for bjørnene.

Kampen endte med en sejr til Bakken Bears med cifrene 105-78, og kampens topscorer blev gæsternes Mike McGuirl, der noterede sig for 21 point, mens det for det vindende hjemmehold blev Ryan Evans, der stod for 20 point.

Effektiv Bakken Bears start blev dyr for gæsterne

Kampens første boldbesiddelse var i Bakken Bears hænder, men det var Team FOG Næstved, der kom først på scoringstavlen, da Ian Rogers Dubose ramte et af sine to straffekastforsøg, mens Gustav Knudsen stod for den første Bakken Bears scoring.

Kampens første minutter var offensiv basketball i særklasse, hvor de to hold scorede efter for godt befindende. Efter to minutters basketball var stillingen 6-6.

De to hold fortsatte deres scoringsræs, og halvvejs i perioden var stillingen 18-10, og særligt Gustav Knudsen var kommet fremragende fra start, da han stod for 10 point efter de første fem minutter.

Det lykkedes Bakken Bears at stikke en smule af ved stillingen 24-10, hvor Næstveds velsmurte angreb startede en smule rustent ud, hvor de gik 3-12 fra gulvet.

Zach Rollins stoppede blødningen ved at score til 24-12, hvorefter Rodney Chatman satte tre point på tavlen via et and-one spil. Med to minutter tilbage af første periode var stillingen altså 24-15.

Første periode endte 33-18 i Bakkens favør, og der var derfor en føring at hente med Næstved-brillerne på.

Anden periodes første scoring blev sendt i kurven ved et alley-oop dunk af Tihk Bol.

Kampbilledet ændrede sig ikke synderlig af, at de to hold havde fået en lille pause, men pausen havde dog fået Næstved til at blive lidt skarperede offensivt, og de scorede op periodens første fire minutter 12 point, mens bakken scorede 6, og dermed var Bakkens forspring nede på ni point.

Næstved kæmpede for at komme tilbage i kampen, men Bakken Bears svarede tilbage hver gang, Næstved kom for tæt på. Med tre minutter tilbage af anden periode var stillingen 46-36.

Næstved vandt anden periode med 21-22, og det betød, at de to mandskaber kunne gå til halvleg med stillingen 54-40. Der var derfor et mindre bjerg at bestige for de Sydsjællandske gæster.

Bakken dominansen blev for stor

Anden halvleg, og kampens trejde periode, blev skudt i gang af Rodney Chatman, der stod for periodens første to point, mens Skyler Bowlin satte Bakkens første tre point på tavlen.

Bakken Bears stak ydeligere af, hvor det efter de første tre minutters spil stod 7-2 til Bjørnene.

Halvvejs inde i trejde periode havde Bakken blot udbygget føringen, da de var foran 12-7, og dermed 66-46 samlet.

Der stod Bakken Bears på det hele, og de fortsatte med at udbygge føringen angreb for angreb, og det betød, at Bakken Bears efter tredje periodes 10 minutter var foran med 76-55. Bjørnene vandt perioden 22-15. Der var derfor et endnu større bjerg at bestige for de Sydsjællandske gæster i fjerde periode.

I fjerde periode kørte Bakken Bears stille og roligt sejren hjem og vandt perioden 29-23, og det betyder, at kampen endte 105-78.

Rodney Chatman fik med seks minutter tilbage af kampen sin femte fejl, og derfor var kampens slut for hans vedkommende.

Kampens topscorer blev Mike McGuirl, der noterede sig for 21 point.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Bakken Bears

Bakken Bears kom godt fra land i den nye sæson i European North Basketball League, da engelske Bristol Flyers blev slået med 83-72.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.