Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears vinder jysk derby trods sent kollaps

Bakken Bears slap med skrækken, da de tirsdag var lige ved at smide en 23-points føring over styr. Bjørnene slog Horsens IC med 94-87.

Foto: Kim Haugaard

Føringen var oppe på 23 point, 69-46, med lidt over tre minutter tilbage af tredje periode af sæsonens første jyske derby. Bakken Bears havde indtil da haft kampen under kontrol og cruisede mod sejr mod ærkerivalerne fra Horsens, men så skete der et eller andet med Horsens IC-mandskabet.

De Gule, anført af Gage Davis, Leonardo Carlino og Liam Churchill, der scorede samtlige af Horsens´ point de sidste godt og vel 13 minutter, fik vendt kampen på hovedet og var tæt på at fuldende et stort comeback, men Bakken Bear fik afværget katastrofen og sejrede med cifrene 94-87. HIC var ellers bagud med blot fire point med to minutter tilbage af kampen.

Bakken Bears smed en komfortabel føring over styr og skabte unødig dramatik i mødet med deres rivaler, men det er måske meget sundt for de forsvarende danske mestre at blive sat i en kritisk situation tidligt på sæsonen.

I næste uge skal der nemlig spilles kvalifikation til Basketball Champions League, hvor modstanden alt andet lige er en lidt anden hjemme i Danmark. Mandag skal Bjørnene møde KB Peja fra Kosovo.

Bears stort i front

De førnævnte komfortable cifre 23 point blev i løbet af første halvleg opbygget lidt efter lidt. Horsens IC leverede en god fight, og fra kampens start var det særligt amerikanske Gage Davis og den danske profil Frederik Rungby, der tog teten. Rungby kæmpede og hentede flere offensive rebounds i kampens første periode og scorede samtidig seks point inden for kort tid.

Horsens IC startede med deres nye signing – og den tidligere Bears-spiller – Marius Kirkholt Sørensen på point guard-positionen, men den 25-årige guard havde svært ved at stemple ind i opgøret. Kirkholt Sørensen, der tidligere var en stjernespiller hos Bears Academy, mens han i sidste sæson også fik chancen for Bakken Bears, havde svært ved at få bolden i kurven.

Og mens Bakken fik lukket ned for HIC-spillerens egen pointproduktion, sørgede de også for, at Kirkholt Sørensen havde svært ved at finde en fri holdkammerat. Derfor sluttede Marius Kirkholt Sørensen opgøret noget usædvanligt uden en eneste assist.

Løsningen på problemet blev Liam Churchill, endnu en tidligere bjørn, der kom ind fra bænken og var aggressiv. Indtil da sad man med en fornemmelse af, at det offensivt skulle komme fra enten Frederik Rungby eller Gage Davis.

Bakken Bears havde styr på opgøret og var foran med 55-35 i pausen.

Bakken slap med skrækken

Horsens IC gik ind til anden halvleg med et større bjerg at bestige, men som bekendt blev det tæt i opgørets slutfase efter Bakkens kollaps. Bjørnene var tydeligt frustrerede over, at de gav nyt liv i kampen, og det udmøntede sig i tekniske fejl til både Darko Jukic og Ryan Evans.

Sidstnævnte tekniske fejl blev uddelt med tre minutter tilbage ved stillingen 84-80, og på det tidspunkt var der nærmest finalestemning i Sparekassen Danmark Basketball Center i Aarhus. Liam Churchill missede dog det efterfølgende straffekast, og tættere blev det ikke. Bakken vandt kampen med 94-87.

Kampens topscorer var HIC´s Gage Davis med 28 point. Leonardo Carlino scorede 23 point, mens Liam Churchill stod for 16 point.

Topscorer for Bakken var Liam Churchill´s lillebror Noah Churchill, der leverede 23 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.