Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears tager pligtsejr mod BMS Herlev

Bakken Bears tog lørdag eftermiddag sæsonens tredje sejr. På hjemmebane slog de forsvarende danske mestre BMS Herlev med 106-69.

Foto: BCL - Championsleague.basketball

Der var ingen slinger i valsen, da Bakken Bears lørdag besejrede BMS Herlev efter 40 minutters basketball i Vejlby-Risskov Hallen. Bakken vandt kampen overlegent med cifrene 106-69 og fortsætter den ubesejrede stime. BMS Herlev står nu med to nederlag og en enkelt sejr.

BMS Herlev var ellers godt med i kampens indledning og gjorde tingene svære for værterne, og flere af Bakken-spillerne var tydeligt frustrerede over, at det ikke var meget der lykkedes i kampens første minutter.

Især Leonardo Carlino, der har fået en stærk start på tilværelsen hos Herlev-mandskabet, gjorde en god figur i første periode. Men en stærk anden periode, hvor Bakken havde stor succes, når de gik til kurven, gav Bjørnene et forspring, som gæsterne fra Herlev aldrig fik indhentet. BMS Herlev var bagud med 20 point efter første halvleg.

Gæsterne kom ellers godt ud til anden halvleg og spillede helt lige op med Bears i tredje periode. Det var dog ikke nok til at spille sig tilbage i kampen. Derfor kunne Bakken bygge videre på den fine sæsonstart i Basketligaen.

“Vi har mange strenge at spille på og det ser vi en dag som i dag, hvor vi fordeler minutterne jævnt blandt spillerne, så alle har friske ben til onsdag. Alligevel var jeg ikke helt tilfreds med vores tredje periode, hvor vi slækkede på koncentrationen og lod BMS Herlev score 26,” siger Anders Sommer, cheftræner for Bakken Bears, til Bakkenbears.com.

Flere gode spillerpræstationer

Topscorer i kampen var Bakken Bears´ Travis Taylor med 19 point. Amerikaneren tog derudover hele 17 rebounds. Mest scorende spiller for gæsterne var Leonardo Carlino med 18 point.

Den blot 17-årige Herlev-spiller Marqus Marion spillede en flot, flot kamp og leverede 14 point og 15 rebounds, seks af dem i den offensive ende.

En af kampens helt store overskrifter var den manglende skarphed fra trepointsland, hvor både BMS eller Bakken havde problemer med at få trepointsskudende til at falde. BMS skød horrible 1 for 18 (5%) fra treeren. Bakken havde en anelse mere succes og skød 10 for 41, hvilket gav dem en trepointsprocent på 24.

Næste kamp for hjemmeholdet er på onsdag, hvor Bakken Bears hjemme i Vejlby-Risskov Hallen tager hul på deres FIBA Europe Cup-gruppespil mod Hakro Merlin Crailsheim fra Tyskland.

BMS Herlev skal ligeledes i aktion på onsdag. Her hedder modstanderen Værløse Blue Hawks.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.