Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears snublende tæt på finalen

Bakken Bears vandt også anden semifinalekamp mod Svendborg Rabbits, da det blev til en sikker sejr på 70-85 på Sydfyn. Bakken er nu en kamp fra endnu en finaleserie.

Mandag var der semifinaleopgør mellem rivalerne Svendborg Rabbits og Bakken Bears. Første opgør endte med en sejr til Bakken Bears, hvorfor svendborgenserne var pisket til sejr.

Hjemmeholdet var til kampen uden en syg Cam Jones og en skadet Stefan Bonneau og startede derfor med Antonio Porta, Alexander Bak, Axel Karason, Darious Lee Moten og Harding Nana. Gæsterne fra Bakken Bears startede kampen med Mike Gesell, Thomas Lærke, DeVaughn Akoon-Purcell, Nicolai Iversen og Michel Diouf. Bears valgte Keane Thomann til at oversidde, som den fjerde amerikaner på holdet.

Akoon-Purcell åbnede med kampens første fem point. Svendborg fik via et par gode cut under kurven og en træfsikker Porta på linjen dog svaret hurtigt igen og bragte sig foran 6-5. Mod slutningen af perioden begik Svendborgs Amadou Zaki en overlagt fejl og hans tredje fejl på under tre minutter. Første periode endte tæt 15-16.

Halvvejs i anden periode blev Porta dømt for en teknisk fejl efter en stor protest. Forinden var Moten blevet ramt af en albue fra Gesell, som ikke blev dømt, og det fik Porta op i det røde felt. Bakken udnyttede det til at bringe sig foran 25-26.

Herefter eksploderede kampen, hvor Akoon-Purcell først lavede et eksplosivt dunk. Moten svarede dog igen på flotteste vis, da han angrebet efter dunkede et vildt alley-oop efter en perfekt aflevering fra Bak. Ligeledes satte Nicolai Iversen en åben trepointsscoring, hvorefter Porta gjorde ham kunsten efter i den anden ende. Bakkens Eric Palm brændte et sidste forsøg for en føring inden pause. Svendborg kunne derfor gå til pause med en føring på 37-36.

Anden halvleg fortsatte tæt, hvor ingen af de to hold kunne løbe fra hinanden. Akoon-Purcell prøvede på egen hånd at tage over for Bakken, hvor han med to trepointsscoringer i træk sendte gæsterne foran 44-49.  Svendborg begyndte så småt at komme i problemer, og Lærke sendte med godt tre minutter tilbage af perioden aarhusianerne foran 48-56. Det fik Svendborg til at tage timeout.

Svendborg, der til kampen var uden to vigtige rotationsspillere, begyndte at vise træthedstegn, og de måtte sande at være bagud 55-65 inden kampens sidste periode.

Harding Nana førte an for Svendborg i fjerde periode, hvor Svendborg så småt fik kæmpet sig tilbage. Bakken havde dog ofte et modsvar, hvilket viste sin tydelighed halvvejs i perioden, hvor Lærke smed et flot alley-oop til Akoon-Purcell, der eksekverede på flotteste vis. Det sendte Bakken foran 66-76

Svendborg nåede op på 70-76, men tættere blev det ikke i en kamp, hvor det var tydeligt, at Bakken havde langt flere strenge at spille på. Bakken vandt kampen 70-85.

Harding Nana blev kampens topscorer med 23 point, mens John Williamson scorede 20 point hos gæsterne.

Foto: Aske Strandbygaard, Fullcourt.dk

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.