Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears skriver med rutineret amerikaner

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Travis Taylor, der kommer til klubben efter et ophold hos Egis Kormend i Ungarn.

Foto: fiba.basketball

Bakken Bears har sikret sig en etårig aftale med den amerikanske power forward/center Travis Taylor. Det meddeler klubben i en pressemeddelse.

De forsvarende danske mestre har hentet 31-årige Travis Taylor i Ungarn, hvor han i sidste sæson spillede for Egis Kormend – en klub, der tidligere har haft danske Jonas Zohore på holdkortet. Udover deltagelse i den bedste ungarske række, spillede Egis Kormend og Travis Taylor også med i FIBA Europe Cup, hvor man dog røg ud i gruppespillet med tre nederlag i tre kampe. Taylor snittede 9,7 point, 5,3 rebounds, 2 assists og knap 2 steals over de tre kampe i den europæiske turnering.

Før Taylor spillede i Ungarn, var han forbi den bedste række i Frankrig hos Le Havre og i Tyskland hos Basketball Löwen Braunschweig, og han har således masser af erfaring fra den øverste hylde i europæisk basketball.

Den erfaring kan hjælpe de aarhusianske bjørne ude på den europæiske scene, hvor man igen i år stræber efter at kvalificere sig til Basketball Champions League, og amerikanerens kvaliteter passer perfekt ind i klubbens spilkoncept, fortæller Anders Sommer, cheftræner for Bakken Bears, i pressemeddelelsen.

“Travis er en spiller, vi også forsøgte at tiltrække sidste sommer. Vi er begejstrede for, at det lykkes nu, fordi han er en mobil, atletisk og hurtig inside-spiller, der passer perfekt ind i spilkonceptet. Han kan håndtere tungere matchups og dominere reboundspillet, men forvent at se ham over ringhøjde,” fortæller Anders Sommer, der har sin første sæson som cheftræner for de danske giganter foran sig.

Taylor leverede 14,5 point, 10,3 rebounds, 3,3 assists, 1,6 steals og 0,6 blocks per kamp med en skudprocent på 59,3 i den ungarnske liga. Med de tal havde han den næsthøjeste ’efficiency rating’ i hele den ungarske liga.

Travis Taylor kan få debut for Bakken Bears den 29. august, hvor Bjørnene hjemme i Vejlby-Risskov Hallen skal spille træningskamp mod Donar Groningen fra Holland.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.