Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears præsenterer ny amerikaner

23-årige Elijah Childs er ny Bakken Bears-spiller. Childs er de forsvarende danske mestres tredje amerikaner.

Foto: Joe Pappalardo Fotografo - @Joepappalardofotografo

Den 23. september skal Bakken Bears spille semifinale i kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, og Aarhus-klubben har ikke lagt skjult på, at de stræber efter at kvalificere sig til turneringen, som de har deltaget i to gange tidligere.

Men før fokus for alvor kan rettes mod den europæiske turnering, skal truppen sættes sammen, og torsdag offentliggjorde Bakken Bears deres nyeste forstærkning til holdet i form af den 23-årige amerikanske power forward Elijah Childs.

Det offentliggjorde klubben i en pressemeddelelse.

Bakken Bears har således tre amerikanere, Ryan Evans, Skyler Bowlin og Elijah Childs, klar til næste sæson.

Elijah Childs er hentet til Bakken fra den italienske 2. divisionsklub 2B Control Trapani, hvor amerikaneren var en af holdets større profiler. Den nye Bakken-spiller snittede 14,9 point og 10,4 rebounds per kamp i den forgangne sæson, som desuden var hans debutsæson som professionel basketballspiller efter fire år på college hos Bradley University.

I pressemeddelelsen skriver Bjørnene, at Childs er tiltænkt en rolle i Bakkens rotation af store spillere ved siden af spillere som Ryan Evans og Michel Diouf.

“Jeg valgte Bears, fordi det er en vindende organisation. Samtidig har jeg et indtryk af, at coach Sommer kører holdet på en god måde, og ikke mindst, at han sætter os spillere i situationer, hvor vi kan vinde. Personligt ser jeg selvfølgelig frem til at bidrage med rebounds, point og selvfølgelig et mindset, hvor jeg vil vinde og være en god holdkammerat,” fortæller Childs i pressemeddelelsen.

Bakken Bears afslutter med at skrive, at de regner med at hente endnu et par spillere til Aarhus.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.