Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Bakken Bears overtager ligaens førsteplads efter en neglebider af et topbrag

Lørdag eftermiddag udspillede der sig et ægte topbrag i den danske Basketliga, som hjemmeholdet Bakkens Bears til sidst kunne trække sig sejrsrigt ud af.

Lørdag eftermiddag inviterede Bakken Bears indenfor til et vaskeægte topbrag i Vejlby-Risskov hallen, da ligaens førsteplads fra Svendborg Rabbits kom på besøg.

Begge hold havde forud for opgøret kun tabt en enkelt kamp i Basketligaen, mens de to modstandere ligeså havde vundet 3 kampe i træk i den hjemlige liga inden weekendens opgør.

Intens affære

Begge mandskaber lagde ud i et højt tempo, hvor der flere gange blev praktiseret et intenst fuldbanepres, som de to mandskaber hver var gode til at slå mønt af. For Bakken Bears dominerede DeShawn Stephens tidligt i kampen, hvor det var tydeligt, at hjemmeholdet ville forsøge at udspille Svendborgs center, Jacob Enevold. Det store pres omkring kurven gjorde, at Enevold hurtigt kom i fejl-problemer, og allerede halvvejs inde i første quarter måtte ud på bænken at sidde med sin anden fejl i bagagen.

Svendborg lagde sig dog på ingen måder ned for de forsvarende danske mestre. Tværtimod spillede fynboerne friskt til, og med stor tålmodighed rent offensivt, fik de to gange Brandon, henholdsvis Tabb og Norfleet, bragt gæsterne foran med en flot række scoringer.

I fraværet af QJ Peterson, der sad kampen over, som led i Bakkens amerikaner-rotation, var der øremærket flere spilleminutter til den unge, Anton Harbo, der med 23 sekunder tilbage af første quarter fik hustlet sig til et steal, som endte med et layup og 2 point fra Glenn Cosey. Scoringen gav Bakken Bears en kort føring inden Durrell Vinson bragte gæsterne foran 24-25 før slutningen på første quarter.

Fra anden quarters start fik hjemmeholdets fans noget at glæde sig over, da hjemvendte Adama Darboe ramte sin første 3’er i kampen, til stor jubel for de fremmødte tilskuere. I samme quarter leverede Ryan Evans et block i egen forsvarsende, som på den efterfølgende offensive possesion endte ud i et and-1 spil til DeShawn Stephens, der i den forbindelse gav Jacob Enevold sin tredje fejl, blot halvvejs inde i anden quarter.

Fejlene fra Enevold endte dog på ingen måde med at koste Svendborg noget rent offensivt, hvor Brandon Tabb var rødglødende, og i første halvleg leverede 18 point for udebaneholdet, mens den tidligere Bakken Bears-spiller, Sebastian Aaris, havde en stor aktie i Svendborgs defensive succes i første halvleg.

Brandon Tabb gjorde det til 42-50 med en tør 3-pointsscoring, inden Adama Darboe kunne reducere til pausestillingen 44-50.

Fra anden halvlegs start kom Bakken Bears godt fra land, hvor Stephens scorede periodens første to point, inden han kort tid efter reducerede til 52-53, efter flot samspil med Darko Jukic.

På en indspilning fra Bakken Bears kort efter Stephens’ scoring, opsnappede Aaris afleveringen og satte Brandon Tabb op til endnu en 3-pointsscoring, som holdte midlertidigt liv i gæsternes føring. Føringen fik dog ikke lov at holde perioden ud, og efter en serie 3-pointsscoringer fra Sahlertz, Cosey og Jukic så Bakken Bears pludselig ud til at være på sejrskurs, da de kunne gå ind til fjerde quarters begyndelse med en 77-67 føring.

Fjerde quarter startede skidt ud for Svendborg, da kampens topscorer, Brandon Tabb, måtte en tur ud på bænken at sidde, efter at have fået sin fjerde fejl med 8 minutter tilbage af opgøret. Samtidig sendte fejlen Taylor Ongwae en tur på straffekastlinjen, hvor den alsidige forward udbyggede hjemmeholdets føring til 83-72.

Brandon Tabb kom på banen igen med 5 minutter tilbage af kampen, men på det tidspunkt var forskellen på pointtavlen ved at være for stor. Bakkens forspring tvang Rabbits ud i en lang række 3-pointsforsøg som de missede, og dermed kunne Adama Darboe med et par straffekastscoringer til sidst konsolidere sejren med cifrene 96-87.

En værdig kamp for Basketligaen

Nok endte Bakken Bears med en 9-pointssejr, men resultatet var langtfra givet, da Svendborg i store dele af opgøret var foran, blandt andet takket været Brandon Tabb, der leverede hele 36 point.

Fra Bakken Bears side leverede de tre big men, Ryan Evans, Tyler Ongwae og DeShawn Stephens alle en solid all-round præstation med blocks, rebounds og massere af point.

Opgøret var på alle måder en underholdende affære og en god reklame for den danske Basketliga, hvor vi kun kan krydse fingre for flere af denne slags intense opgør i fremtiden

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.