Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears nedlagde de sydfynske kaniner

Bakken Bears slog lørdag Svendborg Rabbits i kaninhulen og er dermed det eneste hold i Basketligaen, der fortsat er ubesejret.

Foto: FIBA Europe Cup - fiba.basketball

Der var lagt op til et brag af en topkamp i Basketligaen, da Bakken Bears lørdag gæstede Svendborg Rabbits. Begge mandskaber gik ind til kampen uden et eneste nederlag i Basketligaen i indeværende sæson, men det fik de aarhusianske bjørne ændret på. De forsvarende danske mestre, Bakken Bears, besejrede Svendborg Rabbits overbevisende med 86-104.

Det var da også Bakken, der kom bedst fra land i opgøret. Udeholdet satte sig tidligt på opgøret, og efter bare fem minutter spilletid havde Bears ganske imponerende fået etableret en komfortabel føring på hele 18 point, 4-22. Svendborg kom imidlertid bedre med i opgøret og fik hentet lidt ind på Bakken-føringen. Det var især Svendborg Sebastian Åris, der tog teten og førte an. Bakken var efter første periode foran med 19-26.

De første par minutter af anden periode var jævnbyrdige, men nøjagtig ligesom i første periode fik Bakken distanceret sig fra det sydfynske mandskab. Efter knap tre minutter af anden periode igangsatte Bakkens langlemmede center, Michel Diouf, et vanvittigt 12-0 run. Forsvarsankeret fra Senegal var storsprudlende og udbyggede ene og alene Bakkens føring med 12 point på lige over to minutter.

Bakken Bears gik til pause foran sikkert med 39-54.

På vej ind til fjerde periode var gæsterne altså solidt i front, og et Svendborg-comeback mod de velspillede Bakken-spillere så ud til at være en uhyre svær opgave for Kaninerne. Svendborg-mandskabet smed dog ikke håndklædet i ringen og gjorde et godt forsøg, men det blev aldrig for alvor tæt. Med ti minutter tilbage af kampen var Bakken Bears foran med 57-74, og de kunne derfor cruise kampen hjem i fjerde periode.

Bakken Bears vandt opgøret med 86-104. Kampens topscorer var Svendborgs Tyre Gatright med 25 point. Sidste sæsons Årets Danske Spiller og Most Improved Player i Basketligaen, Sebastian Åris, leverede 20 point, 5 assists, 4 rebounds og 3 steals.

Topscorer for Bakken Bears var Ryan Evans med 17 point. Bakkenbears.com fangede Bakken-topscoreren efter opgøret, og amerikaneren havde følgende at sige til klubbens hjemmeside:

“Svendborg er et godt hold, som manglede måske deres bedste spiller i dag, det er vi helt klar over. Vi valgte alligevel at komme ud med alt, hvad vi havde, i starten, for de er kendt for at starte intenst. Jeg synes vi gjorde det godt, selv om der var nogle små perioder, blandt andet i tredje periode, hvor intensiteten faldt. En stor del af den her sejr er også, at vi begynder at kende hinanden bedre. Vi har nogle kloge spillere, som begynder at kende hinanden. Vi får nye spillere hvert år, og det tager jo lidt tid for os at blive spillet sammen, også med en ny træner. Jeg føler, vi er ved at være der.” sagde Ryan Evans efter kampen til Bakkenbears.com.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.