Bakken Bears sluttede grundspillet med 22 sejre og blot to nederlag. Det antal var en tredjedel af grundspillets andenplads, Horsens IC, der sluttede med 18 sejre og seks nederlag. Samtidig er Aarhus-klubben, i modsætning til sidste sæson på samme tidspunkt, ude af alle europæiske turneringer. Det giver i år mulighed for at give Basketligaen fuldt fokus.
Sidste år havde Team FOG Næstved fået Bjørnene godt ned i sækken og fået den halvt snøret med stillingen 2-0. Bakken Bears avancerede imidlertidigt ikke fra Europe Cup’ens semifinaler, og fik for første gang i Basketligaens historie vendt et truende 2-0 nederlag til en samlet 3-2 sejr i semifinalerne. Derfor kan man foranledigedes til at tro, at resten at slutspilsserien bør være en smal sag efter en vis overlegenhed i grundspillet, men den galej hopper en af holdets danske profiler, Adama Darboe, slet ikke på.
“Jeg synes ikke, at vi har en generel overlegenhed overhovedet. Vi vandt ganske vist grundspillet rimelig sikkert, men mange af kampene var tætte i fjerde periode og kunne have gået begge veje.
Desuden, så er slutspillet jo noget helt andet. Så jeg er bare glad for, at vi har hjemmebanefordel i semifinaleserien og eventuelt i nogle finalekampe.”
Til gengæld sidder det europæiske deroute stadig tungt i spillerne, selvom de er kommet videre. Et samlet nederlag på 15 point til et sub-tophold i Bundesligaen, hvor hjemmekampen endda blev vundet, er ingen katastrofe. Langt fra. Men efter sidste sæsons succes i Europa, og en del marginaler til Bjørnenes fordel, ville sulten efter triumf i Europe Cup’en ingen ende tage.
“Det var et hårdt nederlag. Dels fordi jeg synes, vi spillede en dårlig kamp dernede, men samtidig også fordi, vi altid vil gøre det bedre end året forinden. Det var et rigtig godt hold, og de ramte dagen bedre end os.”
“Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne blive dansk mester igen med Bakken, og der er lang vej endnu, men en semifinale, og en muligt finaleplads i FIBA Europe Cup, ville fandme havde været fedt!”
Truppen har været omstillingsparat
Oven på et succesår som det, Bakken Bears havde sidste år, er det svært ikke at sætte forventningerne op til både resultater og ikke mindst nye spillere. Crockett røg til fransk topbasket, mens Akoon-Purcell tog det vilde skridt og var kortvarigt en del af holdet i NBA-klubben Denver Nuggets. Det satte et pres på truppen til 18/19-sæsonen, men Darboe synes, de nye spillere har gjort alt det, der kunne forventes af dem og mere til.
“Det er svært at sammenligne med sidste år. Det var et år, hvor det mere klikkede på banen, og vi havde det held, som der skal til en gang imellem.”
“Jeg er imponeret over folks arbejdsmoral i år og måden på ikke at brokke sig over den spillestil, vi nu en gang kører i Bakken. Det tog mig lidt tid at vænne mig til, men det har de nye været meget hurtigere til.”
“Alle de nye imports har leveret godt samtidig med, at vi, som har været her før, har bibeholdt et rigtig solidt niveau. Nu er det slutspil, og det er her, hvor man kan sætte sit præg på en hel sæson.”
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































