Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears tilbudt en plads i Basketball Champions League

Danmark og Bakken Bears har fået tilbudt en plads i FIBA’s nye turnering, Basketball Champions League, til næste sæson. I første omgang bliver det en plads i kvalifikationen.

FIBA skød projektet i gang i slutningen af 2015, og her var planen at mange af de store hold som til dagligt har deres gang i de to største klubturneringer Euroleague og Eurocuppen ville vælge FIBA’s turnering.

Dette slog dog fejl, og de fleste af holdene har valgt at blive i disse turneringer fremfor den nye Basketball Champions League. FIBA har sågar truet de nationale landshold med udelukkelser fra EM, og OL turneringer i og med deres hold valgte EuroCuppen fremfor Basketball Champions League, men en tysk domstol er i disse dage ved at afgøre hvorvidt dette er lovligt eller ej.

Får holdene medhold i deres sag mod FIBA, betyder det ingen storhold i Basketball Champions League, der ikke formår at blive den anden bedste turnering, men blot den tredjebedste klubturnering i Europa.

Netop derfor, er der nu plads til dansk deltagelse, der til trods for at turneringen ikke får den store tilgang af storhold som først forventet, alligevel kan se frem til eventuelle møder med hold som Bayern München, Strasbourg, PAOK og Aris, hvis danskerne kvalificerer sig til turneringen.

Se også: Læs alt om FIBA Basketball Champions League ved at klikke her

Intet er dog endnu sikkert. Forudsætningen er nemligt at Bakken Bears skal til møde med FIBA i slutningen af denne måned, hvor den endelige godkendelse vil falde, fortæller sportsdirektør Michael Piloz til Stiften.

Skulle Bakken Bears dog få grønt lys til deltagelse betyder det at de først skal igennem to kvalifikationsrunder á 4 kampe på hhv. ude og hjemmebane, før de er sikre på en plads i selve turneringen.

Slår denne mission fejl, så vil Bakken Bears blive nedgraderet til FIBA Europe Cup, hvilket betyder at de uanset hvad, vil spille europæisk basketball til næste sæson for fjerde sæson i træk. Chancerne for at de danske bjørne kvalificerer sig til selve turneringen er ikke særlig stor. Men initiativet, er i sig selv fremmende for både klubben og ikke mindst dansk basketball.

Økonomisk lussing hvis ikke det lykkedes at komme i Basketball Champions League

Der er dog en hage ved hele dette eventyr. Slår kvalifikationen fejl for de aarhusianske bjørne, vil det give et økonomisk slag for klubben. FIBA skyder nemlig en masse præmiepenge ind i turneringen, men kun i selve turneringen, og dermed ikke i kvalifikationskampene.

Dette betyder at Bakken Bears udgifter vil stige hvis de fejler i kvalifikationen, og herefter rykker ned til FIBA Europe Cup turneringen, hvor penge præmier nærmest ikke er eksisterende før selve finalefasen i turneringen.

”Potentielt spiller vi nu to kvalifikationsrunder og et gruppespil hvor der ikke er præmiepenge i. Så derfor skal vi ind og kigge på, at der kan komme en ekstra økonomisk regning, som vi skal finde ud af, hvordan vi dækker. Så vi skal have fat i de folk, vi samarbejder med, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen,” siger Michael Piloz til stiften.

Pladsen i Basketball Champions League var i første omgang tiltænkt til de danske mestre fra Horsens IC, men disse har takket nej i og med at den økonomiske faktor kan gå hen og give problemer for klubben.

Foto: FIBA Basketball Champions League / Vildmedfoto.dk

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.