Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears kommer tættere på Basketball Champions League med overbevisende sejr

Bakken Bears er i finalen i kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, efter de fredag aften besejrede østrigske Swans Gmunden komfortabelt med 83-65.

Foto: Basketball Champions League - championsleague.basketball

Bakken Bears er et skridt tættere på en billet til Basketball Champions League.

Deltagelsen i kvalifikationsturneringens finale er en kendsgerning, efter Aarhus-klubben fredag aften besejrede østrigske Swans Gmunden med cifrene 83-65.

Bjørnene kom ud til opgøret som lyn og torden og satte sig tidligt på kampen. Danskerne var tæt på dominerende i første halvleg, hvorfor de kunne gå til pause foran med 45-26. Især første periode stod i Bakkens tegn, hvorimod anden periode var væsentlig tættere.

Udgangspunktet inden anden halvleg var rigtig godt, men de ti minutter i tredje periode er næppe nogle, som cheftræner Anders Sommer just kan stille sig tilfreds med. Modsat første halvleg var det Swans Gmunden, der havde tur i den. Østrigerne startede perioden med at gå på et 4-9 run, og det gav dem ekstra blod på tanden.

Bakken Bears endte med at tabe tredje periode med 10-20. Føringen var således krympet fra 19 til ni point.

Men trods en skidt tredje periode formåede Bakken Bears at sende Swans Gmunden hjem til Østrig med et semifinalenederlag i bagagen. Bakken Bears genfandt i fjerde periode niveauet fra tidligere i kampen, hvorfor Bjørnebanden vandt perioden med 28-19.

Bakken Bears vandt opgøret med cifrene 83-65.

Kampens topscorer var den nye Bakken Bears-spiller Deng Adel med 16 point. Skyler Bowlin leverede 14 point, 12 af disse fra trepointsland.

De forsvarende danske mestre skal søndag spille finale i kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, hvor modstanderen hedder enten BK Opava eller FMP Meridian. De to mulige modstandere tørner sammen fredag aften kl. 20:00.

Bakken Bears har tidligere deltaget i Champions League to gange.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.