Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Anders Sommer: “Vi hører hjemme i BCL”

Med onsdagens nederlag til Nutribullet Treviso må Bakken Bears i den kommende sæson nøjes med deltagelse i FIBA Europe Cup trods målsætningen om et gruppespil i Basketball Champion League, og derfor er skuffelsen i Bakken-lejren tydelig, fortæller Anders Sommer, cheftræner for Bjørnene, til Fullcourt.dk.

Foto: championsleague.basketball

Første, anden og fjerde periode var præget af dansk dominans. Efter en flot første halvleg i midtugens Basketball Champions League kvalifikationskamp gik Bakken Bears til pause med et fint udgangpunkt foran med syv point. Men i tredje periode ændrede kampbilledet sig fulstændigt.

De aarhusianske bjørne fik sig en horribel start på anden halvleg og blev i tredje periode besejret med cifrene 12-29, og dermed var det italienske hjemmehold, Nutribullet Treviso, foran med otte point på vej ind til den afgørende fjerde periode.

Bakken Bears tog kampen op og jagtede et comeback, men det blev desværre til et to-points nederlag, 90-92, og den skuffende tredje periode blev altafgørende for Bakkens videre færd i Basketball Champions League, fortæller Anders Sommer, cheftræner for Bakken Bears, til Fullcourt.dk.

“Åbenlyst gik 3.quarter galt. Resten af kampen vinder vi med 15. Vi fik store problemer i reboundspillet, som vi ellers havde kontrolleret i 1.halvleg. Vi tillod 11 ‘second chance points’ i perioden. Og uden farten i spillet var vi samtidig for ineffektive til at skabe gode skud i set play. Det tog for lang tid at vende momentum,” fortæller Bakken Bears-cheftræneren indledningsvist.

“Vi er skuffede”

Det bliver således ikke til en gentagelse af sidste sæson, hvor Bakken Bears ganske imponerende kvalificerede sig til Basketball Champions League og derudover leverede en hæderlig indsats mod flere europæiske storhold. I sæson 2021/22 er det derfor FIBA Europe Cup, der står på programmet til stor ærgrelse for Bjørnene, som dog fik erfaring fra europæisk topniveau med hjem i bagagen.

“Bookmakerne havde Treviso som storfavorit, men vi beviser igen, at vi hører hjemme i BCL. Derfor er vi rigtig, rigtig skuffede. FIBA Europe Cup er ( i den kommende sæson, red.) stærkere end nogensinde, og vi skal nu i en pulje med tough hold fra den bedste tyske, græske og russiske række,” siger han.

Onsdagens opgør mod Treviso var på mange måder helt speciel. Det var en kamp, der kan gå hen og definere de danske giganters sæson, og BCL-kvalifikationskampen gav ligeledes debut til Anders Sommer, efter han i sommer overtog cheftrænerposten fra Steffen Wich, men den 37-årige cheftræner sidder tilbage med en blandet følelse.

“Jeg er ærgerlig over udfaldet og evaluerer en masse beslutninger. Men jeg er samtidig enormt stolt over at stå i spidsen for denne gruppe fremragende spillere og staff og nød den fede atmosfære på en scene med kæmpe historik,” siger han afsluttende.

Næste gang Anders Sommer står ved roret for Bakken Bears er på torsdag den 23. september, hvor sæsonens skydes i gang for de danske mestres vedkommende i et topbrag mod ærkerivalerne fra Horsens.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.