Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears taber dramatisk åbningskamp i FIBA Europe Cup

Bakken Bears måtte se sig besejret mod Egis Kormend i FIBA Europe Cup onsdag aften og fik derfor ikke ønskestarten på deres gruppespil.

Onsdag aften indledte Bakken Bears gruppespillet i den nye sæson i FIBA Europe Cup. Forinden starten på sæson 2019/20 var håbet ellers deltagelse i Basketball Champions League, men sådan skulle det ikke blive. Cypriotiske Keravnos leverede overraskelsen mod Bakken Bears på bjørnenes gulv, og sendte Bakken Bears ud af Champions League-kvalifikationen, før det overhovedet nåede at blive sjovt.

Bakken Bears har i de to seneste sæsoner haft stor succes i FIBA Europe Cup, hvor endestationen er blevet  henholdvis en semifinale- og senest en kvartfinaleplads i sidste sæson. Bakken har i den grad slået deres navn fast i Europa, og forventningerne til dem i denne sæson er høje.

FIBA Europe Cup lavede inden tipoff til den nye sæson en power ranking, hvor Bakken Bears var placeret på en fjerdeplads. Om Bakken kan leve op til dette, skal endnu være usagt.

Bakken bedst fra land

Hjemmeholdet fik en overraskende sløv start, hvor marginalerne ikke var på deres side i den offensive ende. Sidste sæsons MVP i Basketligaen, Ryan Evans, drivede mod kurven og forsøgte at ligge to point i som han plejer, men bolden trillede af kurven og ned i en Kormend-spillers hænder.

Men så tog Tylor Ongwae ansvar. Ongwae leverede ti af Bakkens første 12 point og spillede formidabelt basketball til de fremmødte fans begejstring. Stemningen i Vejlby-Risskov Hallen var elektrisk, og de Aarhusianske-fans var godt klar over, at denne kamp var en af de vigtige i dette FIBA Europe Cup-gruppespil.

Bakkens sløve start, som gav udeholdet en 5-12-føring, blev til 12-12. Derefter var Ongwae var atter igen at finde, og så kom Bakken foran med 15-12 efter en dyb Ongwae treer, hvilket resulterede i at udeholdets cheftræner, Mathias Zollner, så sig nødsaget til at tage en timeout.

Herfra distancerede Bakken sig fra Kormend, og kunne se sig selv foran med otte point efter kampens første ti minutter til stor frustration hos udeholdets spillere, som ellers fik den bedste start på kampen.

Stillingen efter første periode var 25-17.

Tæt anden periode

Kormends cheftræner var tydeligt utilfreds med hans holds spil i første periode, og det tog Kormend-mandskabet til sig.

De kom ikke desto mindre bedre ud til anden periode og formåede derfor så småt at hale ind på de forsvarende danske mestre. Men Bakken Bears´ Adama Darboe orkestrerede angrebet og fik sat et uhyre højt tempo i bjørnenes spil. Darboe leverede i begge ender, og spillede en stor rolle i anden periode.

Det var ikke fordi, at Bakken var dårlige i anden periode, men Kormend barberede lidt efter lidt Bakkens forspring ned til fire point.

En tæt og hæsblæsende anden periode betød, at Bakken kunne gå til pause foran, 44-40.

Dramatisk anden halvleg

Tredje periode lignede på mange måder første periode. Bakken var det stærkeste hold, og de havde fint styr på Kormend. Dog vandt Bakken ´kun´perioden med to point, og der var derfor lagt op til en intens fjerde periode. Perioden sluttede med en Kormend buzzer-beater fra trepointsland.

Og hvis ikke at kampen i forvejen var dramatisk, blev den det så sandeligt i fjerde og afgørende periode.

De to mandskaber fulgtes ad i løbet af fjerde periode, og Vejlby-Risskov Hallen var fyldt med spænding. Når Kormend havde boldbesiddelse, blev der råbt, “DEFENSE!! DEFENSE!!”, og når Bakken var i besiddelse af bolden, blev der råbt “BAKKEN!! BAKKEN!!”. De tilstedeværende fans´ tilhørsforhold var ikke til at være i tvivl om.

Med lige under halvandet minut tilbage af kampen var Bears bagud med et point, 78-79. Herfra nappede Darboe en rebound og førte bolden frem i hans sædvanlige høje tempo. Bag treeren kunne han finde en clutch Tylor Ongwae, som kunne sænke endnu et trepointsskud. Bakken var da foran med to point, men de formåede ikke at fuldende arbejdet og tage sejren i sæsonpremieren i FIBA Europe Cup.

Egis Kormend vandt kampen med cifrene 81-87. Kampens topscorer var Jordon Milik Varnado fra Kormend med 23 point. Bakken topscorer var brandvarme Tylor Ongwae med 19 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.