FIBA World Cup står for døren om ganske få måneder, og idag blev grupperne endeligt bestemt.
VM-lodtrækningen fandt sted tidligere idag i den kinesiske by Shenzhen foran omkring 8.000 tilskuere i Shenzhen Bay Arena.
Her kunne man blandt andet se kendte ansigter som Kobe Bryant, Yao Ming og Jason Derulo, som stod for underholdningen.
I alt 32 nationer deltager ved det kommende VM, som dog bliver uden blandt andet EM-mestrene fra Slovenien og Kroatien, som ikke formåede at kvalificere sig til slutrunden.
Favoritterne i form af USA, Serbien, Spanien og Frankrig har umiddelbart fået sig en ganske fornuftig lodtrækning.
Bortset fra disse kan vi dog se frem til en række spændende kampe især i gruppe F og H.
Herunder kan du se alle grupperne til det kommende VM.

VM i Kina afholdes fra den 31. august til og med den 15. september. Der er i alt 8 værtsbyer heriblandt Beijing, Shanghai, Dongguan, Guangzhou, Foshan, Shenzhen, Wuhan og Nanjing
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































