Kevin Knox brugte sit ene år i college hos den traditionsrige skole, Kentucky. Knox var en del af et solidt mandskab som gik 26-11. Han har ikke en sindsoprivende fysik for en NBA-spiller, men kan stadig bryste sig af en højde på 2,06 meter og en kampvægt på 96kg.
Han forstår at bruge den til hans fordel, hvilket har hjulpet hans offensive kvaliteter. Knox forstår, hvordan han bedst muligt udnytter hans atletiske evner og fysik bedst muligt.
Knoxtucky
Under den legendariske college-træner, John Calipari, spillede Knox sin eneste sæson som college-spiller for Kentucky. Et hæderkronet college i basketball sammenhænge, med otte NCAA-mesterskaber på trofæhylden.
Hvis man tager et kig på Knox’ collegestatistikker, springer han ikke just i øjnene som en top ti spiller. Med 15,6 point, 5,4 rebounds og 1,4 assists er det en gennemsnitligt sæson.
Men lige så snart man sætter Knox igennem den famøse øjentest, forstår man, hvorfor han blev valgt som nummer ni. Han formår at bruge sin fysik og atletiske evner til sin fordel. Han formår at komme til kurven med både floaters og atletiske afslutninger. Han er også en udmærket skytte fra bag 3-pointslinjen med 34% og han skyder 44,5% fra gulvet.
Knox havde en godkendt sæson i college, som hjalp ham med at komme højt op i draften.
https://www.youtube.com/watch?v=XQbAC_CIS2Q&frags=pl%2Cwn
New York Knox
Efter valget af Knox begyndte New York Knicks’ kristiske fanbase, at vise deres skepsis overfor Knox. Umiddelbart efter valget begyndte de tilstedeværende Knicks fans at ‘buhe’, ikke blot af Knox, men også af beslutningstagerne fra Knicks.
New York Knicks har en af de mest kristiske fanbaser. De stiller sig ikke tilfreds, medmindre de får det allerbedste. Knox bliver ikke en af de bedste nogensinde, men kan blive en ganske solid spiller med potentielt All Star-kaliber.
Knox er klar til at modbevise fansene i The Big Apple. Han har allerede imponeret ved Summer League. 21,3 point og 6,5 rebounds overfor spillere med NBA-talent. Hvis han kan lære at bruge sin defensive instinkter, kan han meget let sammenlignes med Paul George.
Porzingis har meldt ud at han er klar til spille med Knox. Han er klar til at tage ham under sine vinger og få folket i New York til at elske Knox.










































































