Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Deandre Ayton vil gøre Phoenix til en offensiv supermagt

Phoenix Suns draftede Deandre Ayton med førstevalget i årets draft. Siden da er der blevet draget paralleler mellem ham og Devin Booker, og Shaq og Kobe. En parallel, der bliver svær, men ikke umulig, at leve op til!

November 1, 2017 Freshman forward Deandre Ayton (13) during Arizona's 91-63 win over Eastern New Mexico, McKale Center, Tucson, AZ

Deandre Ayton var i den forgangne sæson den bedste spiller på college-niveau. Og det var ikke engang til diskussion. Hans talent og præstationer på banen, medførte ganske fortjent også, at han blev valgt som nummer et af Phoenix Suns i årets draft.

Ayton er et fysisk fænomen, man ikke ser hver dag. Han 216 centimeter høj, har en kampvægt på 113 kilo og så er han skåret af marmor. Hans fysik er imponerende, det er en af hans største kvaliteter. Han er allerede klar til at dominere i NBA. Ayton er den mest eminente spiller rent atletisk, vi længe har set. 

Eventyret i New Mexico begynder

Deandre Ayton var uden tvivl den bedste spiller i college den forgangne sæson. Ayton viste hvordan, store mænd med fantastisk fysik kan dominere på både college og NBA-niveau. Aytons klare mål inden college-sæsonen var, at blive draftet som nummer et. Fra dag et, gik Ayton på banen for dominere sine modstandere. 

Ayton var praktisk talt ustoppelig offensivt, og han var ligeglad med hvem han stod overfor. Hans offensive evner og fysik medførte sammenligninger til nogle af historiens bedste. Ayton er blevet sammenlignet med David Robinson og Patrick Ewing, der, ligesom Ayton, også var fysisk dominante i deres tid. 

Aytons offensive pakke har været med til at skabe en af de mest dominerende sæsoner i college.

Ayton snittede en double-double med 20,1 point og 11,6 rebounds. Samtidigt viste han også, at han kan score bolden udefra og sluttede med imponerende 34% bag 3-pointslinjen. 

Ayton var den spiller med sjetteflest rebounds per kamp, tredjeflest offensive win shares og en PER på hele 32,6, hvilket også var den anden højeste i college. Ayton var intet mindre end dominerende, og han er i den grad klar til at overføre sit spil til NBA. 

https://www.youtube.com/watch?v=UxumZyOy4aA

Den nye offensive supermagt i West

Deandre Ayton og Devin Booker er klar til at gøre Phoenix Suns, til en offensiv supermagt i Western Conference. Ayton har allerede kaldt duoen for Shaq & Kobe 2.0. De var den mest dominerende duo i 00’erne, Ayton og Booker kan muligvis komme tæt på deres niveau. 

Ayton kommer ind på et ungt mandskab, med en masse lyst til at spille og potentiale til at vinde i fremtiden. Hans offensive egenskaber vil bidrage til og komplimentere et allerede velfungerende angreb. 

Aytons forsvar er dog en svaghed, han skal forbedre inden NBA-sæsonen for alvor kommer i gang. På trods af et snit på to blocks og 11,6 rebounds i college, var de statistikker baseret på hans overdimensionerede størrelse, fremfor defensive kvaliteter. Hvis han lærer at flytte sig rigtigt og lærer at give sig 100 procent i den defensive ende, er der ingen tvivl om han bliver blandt ligaens bedste en dag. 

Aytons potentiale kan gro ind i himlen. Det bliver spændende at følge hans udvikling som spiller, men især også det frygtindgydende samarbejde med Devin Booker.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.