Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

HN fortsætter Hørsholm-invasionen af Murcia

Den danske landsholdsspiller Frederik Hougaard Nielsen skifter til den spanske klub CB Myrtia Murcia, der til daglig spiller i den tredjebedste spanske række, LEB Silver.

Det kom som et stort chok, da Hørsholm 79ers tidligere på året meddelte, at de ville trække sig fra Basketligaen i den kommende sæson grundet manglende økonomi. Basketligaen står ellers foran en stor strukturændring, hvor ligaen opdeles i Pro A og Pro B, hvor blandt andet de økonomiske krav er slækket i Pro B.

Den nordsjællandske lokalsamfund forsøgte at redde klubben, men det blev ikke til en realitet, hvorfor en række spillere har været nødsaget til at finde nye arbejdsgivere. Først kom det frem, at Rafa Monclova havde takket ja til et job i spanske CB Myrtia Murcia, inden spillerne også begyndte at finde nye klubber.

Senere kom det frem, at den alsidige amerikaner Connor Beranek fulgte trop, og nu skifter den danske landsholdsspiller Frederik Hougaard Nielsen ligeledes til Murcia.

Den 29-årige guard er den mest assisterende spiller i Basketligaens historie med hele 1478 assists i 339 kampe, hvor han også har vundet to danske mesterskaber med Bakken Bears. HN har dog spillet størstedelen af karrieren i Hørsholm 79ers, hvor det i alt er blevet til ti sæsoner.

I sidste sæson snittede Hørsholm-profilen 7,2 point, seks assists, 3,2 rebounds og 1,5 steals per kamp.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.