Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Doncic tæt på triple-double mod EuroLeague-mestrene

Luka Dončić flirtede med en triple-double da Real Madrid torsdag aften slog de forsvarende EuroLeague-mestre fra Fenerbahce med 79 – 77 på udebane i Istanbul.

De forsvarende EuroLeague-mestre fra Fenerbahce, tog torsdag aften imod den mest vindende klub i turneringen Real Madrid, i det der blev et sandt drama.

Et drama, der først blev afgjort i de allersidste sekunder af kampen, efter endnu en overdådig præstation af Luka Dončić.

Den unge slovener skal nemlig have en stor del af æren i sejren over det tyrkiske mandskab, der gør at Real Madrid kravler op i den bedre del af tabellen, her midtvejs i sæsonen, efter deres fjerde sejr i træk i turneringen. De skadsplagede spanierne har nu en record på 9 sejre og 6 nederlag.

Fenerbahce fik derimod deres første back-to-back nederlag i denne sæson. De er dog ligeledes i samme del af tabellen som Real Madrid, med samme record på 9 sejre og 6 nederlag.

Drama til det sidste

Tyrkerne, der spillede på hjemmebane torsdag aften i Istanbul, var foran med 11 point i første periode. Alligevel formåede de at miste styringen, hvilket sendte gæsterne fra Madrid foran 36-37 ved halvleg.

Det tætte opgør fortsatte kampen igennem, og efter hele seks føringsskift i fjerde periode, faldt afgørelsen først kort før tid.

Her havde Brad Wanamaker fra Fenerbahce i to omgange muligheden for at udligne kampen for værterne, men blev i første omgang blokket af Trey Thompkins, imens han missede sit andet skud.

Real Madrid formåede dermed at stikke af med en sejr fra heksekedlen i Istanbul, og fortsætter deres oprejsning efter en turbulent sæson med mange skader.

Dončić tæt på triple-double

Luka Dončić spillede som nævnt en fantastisk kamp, hvor han blot var to rebounds fra en triple-double for Real Madrid.

Den unge slovener blev kampens absolut største profil med sine 20 point, 10 assists og 8 rebounds. Felipe Reyes og Trey Thompkins stod begge for 13 point i kampen, imens Jaycee Carroll stod for 11 point.

I den tyrkiske lejr blev skurken Brad Wanamaker topscorer med 20 point, imens Luigi Datome, James Nunnally og Jason Thomspon blev noteret for henholdsvis 12, 11 og 10 point.

Fenerbahce får i næste runde den 5. januar, besøg af spanske Baskonia, imens Real Madrid samme dag tager imod Maccabi Tel Aviv fra Israel.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...