Den israelske storby Tel Aviv er ikke ligefrem Fenerbahce yndlingsby, når det drejer sig om kampe i EuroLeague.
Den tyrkiske klub, har kun vundet i den israelske storby en enkelt gang, og det var tilbage i 2015, da de slog israelerne med et enkelt point efter overtid.
I aftes var ingen undtagelse, eftersom de tabte 82-73 efter at hjemmeholdet holdte deres føring fra start til slut.
En sejr, som kan betegnes som én af israelernes største i denne sæson, efter at de tidligere på året slog Real Madrid med 90-83 på hjemmebane.
Kalinić ude på ubestemt tid
Gæsterne fra Fenerbahce fik en skidt start på kampen i første periode, som de tabte 25-14. Endnu værre var det faktum at Nikola Kalinić, måtte udgå med mindre end to minutter igen af første periode.
Den serbiske forward blev skadet i sit hop, og forsøg på at stoppe Jonah Bolden’s drive mod kurven. Her faldt Kalinić i gulvet, og havde store smerter i anklen.
Dette var blot Kalinić’s anden kamp i EuroLeague for Fenerbahce, efter at han er kommet sig over sin tidligere skade, som holdte ham ude af EuroBasket 2017 for det serbiske landshold denne sommer. Det er i øjebliket uvist hvor slem skaden.
Nedturen fortsatte for Fenerbahce
Som om dette ikke var nok, fortsatte tyrkernes nedtur senere i kampen. I anden periode virkede det som om at Fenerbahce var på vej tilbage i opgøret, hvor de gik til pause 40-36.
Dette skulle dog i kampens anden halvleg vise sig som et falskt håb, eftersom værterne fortsatte deres dominans i opgøret, og holdte en sikker føring.
Med 1:47 sekunder igen af fjerde periode kom gæsterne så tæt på som de kunne til resultatet 77-70. Kort tid efter var Maccabi dog igen foran med ti point 81-71, efter en scoring af Pierre Jackson, der for alvor ødelagde håbet i Fenerbahce-lejren. Maccabi holdte føringen til enden, og vandet kampen 82-73.
Kampens bedste spiller blev Pierre Jackson med sine 20 point, 5 assists og 4 rebounds, efterfulgt af Norris Cole med sine 19 point, 3 assists og 3 rebounds i Maccabi Tel Aviv-lejren.
Hos Fenerbahce blev tjekken Jan Vesely topscorer med 18 point, imens Bobby Dixon og Nicolo Melli stod for henholdsvis 12 og 11 point.
Maccabi Tel Aviv rykker tættere på Fenerbahce på tabellen
Med sejren er Maccabi lige i hælene på Fenerbahce, på en midlertidig femteplads med 8 sejre og 6 nederlag, imens Fenerbahce befinder sig på en fjerdeplads, hvor de ryger ned på 9 sejre og 5 nederlag.
Allerede i næste uge kommer Fenerbahce igen på en svær opgave når de på hjemmebane tager imod Real Madrid den 28. december.
Samme dag tager Maccabi Tel Aviv imod spanske Unicaja Malaga, ligeledes på hjemmebane.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































