Sæsonens kun anden flagrant 2 fejl blev givet i nat, da DeMarcus Cousins greb en rebound, og herefter slyngede Westbrook i gulvet med en albue. Kontakten var ikke hård, men der var kontakt, og dommerne så øjeblikkeligt spillet igennem. Kun Carmelo Anthony har i år fået en flagrant 2 kaldt imod sig tidligere i år.
Cousins slog øjeblikkeligt ud med armene og gestikulerede, at Westbrook faldt for nemt. Men den store center måtte forlade Smoothie King Center, og det på et tidspunkt hvor hjemmeholdet var bagud med 76-72.
Herefter steppede resten af holdet dog op, og kørte en sejr i land med 114-107.
Anthony Davis, der var tilbage efter en mindre hjernerystelse, lavede en double-double med 36 point og 15 rebounds. Både Cousins og Holiday stod for 18 point.
Westbrook var tilbage med en triple-double med 22 point, 16 rebounds og 12 assists. George og Anthony bød også ind med henholdsvis 26 og 19 point, men det hjalp ikke. Holdet tabte endnu engang og ligger nu med 7 sejre og 9 nederlag på en 9. plads i Western Conference.
Pelicans hoppede op som nr. 7 i samme række, og de er nu indenfor i playoff varmen.
https://www.youtube.com/watch?v=-4-05mudyZc
Foto: FIBA.com









































































