Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken-sejr sikrer videre avancement i FIBA Europe Cup

Bakken Bears leverede onsdag aften endnu en stor præstation i FIBA Europe Cup, da de danske mestre for anden gang i gruppespillet besejrede SL Benfica med 95-108.

Bakken Bears havde sent onsdag aften muligheden for at spille sig videre til næste gruppefase i FIBA Europe Cup. Aarhusianerne kunne tåle at tabe kampen med 19 point, hvis de skulle sikre sig videre avancement, da BC Nevezis lidt overraskende havde slået de russiske favoritter fra Avtodor Saratov tidligere onsdag aften. Dermed var Nevezis også sikre på at gå videre fra Gruppe B.

SL Benfica åbnede kampen med de første to point, og portugiserne, der var pisket til en storsejr, lagde godt fra land i første periode. Værterne kom et stykke foran, men Bakken svarede flot igen, hvorfor de kun var bagud 23-22 efter første periode. Bjørnebanden fortsatte deres momentum i anden periode, og de kunne derfor gå til pausen med en føring på 48-53.

Efter pausen var det igen de danske mestre, der virkede skarpest, og de tilspillede sig hurtigt en føring på 17 point. Benfica havde dog ikke tænkt sig at ligge sig ned uden kamp, og med en række trepointsscoringer kæmpede de sig tilbage i kampen. De vandt således tredje periode med et enkelt point, hvilket gav stillingen 77-81 inden fjerde periode

Bakken Bears virkede ikke specielt interesseret i en tæt kamp, og de begyndte i fjerde periode at trække fra hjemmeholdet igen. Det endte med en relativt komfortabel sejr på 95-108 i en kamp, hvor begge hold ramte en fin angrebsdag, mens forsvaret stod noget mindre skarpt.

Kampens topscorer blev endnu engang DeVaughn Akoon-Purcell med 29 point, og han er dermed fortsat topscorer i turneringen.

I sidste runde venter litauske BC Nevezis i en kamp om førstepladsen i Gruppe B. Bakken Bears vandt første kamp på udebane med 71-86, hvorfor de kan tåle et nederlag på 15 point og stadig slutte øverst i gruppen. Det er fjerde gang i klubbens historie, at de når videre fra første gruppespil.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.