Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Lukas Varga siger farvel til Horsens IC

Lukas Varga siger farvel til Horsens IC efter mange år hos de gule som både spiller og træner, til fordel for nye udfordringer i den svenske topklub Södertalje Kings.

Efter fem aktive sæsoner i Danmark, flytter Lukas Varga nordpå, og til nabolandet Sverige, hvor han fortsætter karrieren som assistenttræner.

Lukas Varga, der de seneste to sæsoner, har ageret assistenttræner for Arnel Dedic og Horsens IC, har takket ja til et tilbud, om at blive ny assistenttræner, for det svenske tophold Södertalje Kings.

”Jeg fik anbefalingen af Skyler Bowlin, som spillede i Kings i sæsonen 15/16, at jeg skulle kontakte Lukas, og på den måde skete det. Skyler spillede for Horsens inden han kom til Kings, og havde Lukas som coach. Vi klikkede med det samme, og Lukas kommer med en masse energi fra en klub med lignende forudsætninger og succes,” udtaler coach ”Ludde” på klubbens facebookside i dag.

Udover assistenttræner-rollen vil Varga også blive involveret i arbejdet med de yngre rækker i klubben, akkurat som i Danmark.

Lukas Varga kom til Danmark i 2010, hvor han spillede for Lemvig BK i 1. Division. To sæsoner senere, rykkede han til Horsens IC i 2012, hvor han har været lige siden. I første omgang som spiller, og fra 2015/16 sæsonen som assistenttræner, efter at han stoppede karrieren.

Han nåede at spille i alt 67 kampe i Basketligaen for Horsens IC, hvor det i snit blev til 3.2 point, 1.2 assists og 1 rebound pr. kamp. Han nåede at vinde det danske mesterskab to gange i sin tid med Horsens. I 2015 som spiller, og 2016 som assistenttræner, imens det blev til sølvmedaljer i sidste sæson.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Internationalt

Det går godt i Sverige for danske Johs Andersen, der tidligere på ugen vandt sidst første mesterskab som cheftræner for Norrköping Dolphins.

Basketligaen

Det blev en aften med blandede følelser i Forum Horsens, hvor Frederik Rungby sagde farvel til topbasket – og Randers Cimbria tog bronzemedaljerne med...

Basketligaen

Horsens IC røg ud til Bakken Bears i semifinalen, men HIC-cheftræner Vedran Borovcanin håber at slutte en spændende sæson af med en medalje mandag...