Efter en række positive kampe i streg af Randers Cimbria, satte de forsvarende danske mestre, Horsens IC, en stopper for kronjydernes gode form. Horsens slog Randers overbevisende med 102-69.
Randers havde ellers en stor sejr over Stevnsgade med i bagagen, men som kampen forløb, var der ikke meget overlegenhed over Randers, hvis nye amerikaner, Deuce Bello, også fik debut i gårsdagens kamp.
Horsens derimod havde noget at revanchere fra deres sidste kamp, hvor de fik sæsonens andet nederlag til Svendborg Rabbits på udebane. Horsens mandskabet virkede derfor meget oplagt til gårsdagens kamp, hvilket også afspejlede sig i kampens statistikker, hvor seks spillere scorede 10 ellere flere point.
Kampens topscorer blev rutinerede Vedran Borovcanin, som sluttede kampen med 16 point. Den rutinerede bosnier havde udover de 16 point også 5 rebounds og 7 assist.
Randers’ nye mand Deuce Bello blev deres topscorer med 13 point, mens Charlie Burgess havde 12 point. De to var henholdsvis 33% og 25% fra gulvet. Absolut ikke en god kamp for Randers’ amerikanere.
Næste kamp for Randers er den 19. januar, hvor de møder SISU i Gentofte Hallen. Horsens har kamp den 18. januar hvor de skal på besøg i Hørsholm Hallen.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































