Miami Heat har besluttet sig for at pensionere nummer 32 til ære for den store center Shaquille O’Neal.
Den nyudklækkede Hall of Famer kom til Heat i 2005, efter han blev tradet fra Los Angeles Lakers for Lamar Odom, Caron Butler, Brian Grant og en 1st-rounder.
“The Big Aristotle” hjalp Heat med at vinde deres første mesterskab nogensinde, i 2006. Dette opnåede han med en anden Miami-legende, Dwyane Wade, som også fik æren af at blive udnævnt til Finals MVP.
Shaquille O’Neal var dog – i modsætning til Heat-organisationen dengang – vant til at vinde titler, da han også samlede tre sammen med Kobe Bryant i Californien i henholdsvis 2000, 2001 og 2002.
Det første offer for, og navngiveren til, Hack-a-Shaq taktikken spillede fire sæsoner i Florida, hvor han snittede 19,6 point pr. kamp på 59,6% fra banen og 9,1 rebounds.
Miami Heat udfører ceremonien d. 22 december, når Los Angeles Lakers kommer på besøg i American Airlines Arena i Florida.
Foto: Keith Allison – Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































