Grundet FIBA’s pres på Eurocup klubberne har flere hold været nødsaget til at skifte side og derfor, har man set sig nødsaget til at udvide antallet af hold i den endelige turnering, hvortil nogle af klubberne fra kvalifikationen også er blevet trukket direkte videre.
Det betyder at Bakken Bears’ modstander i første runde af kvalifikationen, nu er rykket direkte videre til den endelige turnering. Det betyder derfor at Bakken Bears er et gratis skridt tættere på turneringen.
Men først skal man dog forbi en af de stærke hold i anden kvalifikatons-runde. Her venter enten Donar Groningen fra Holland, eller BC Tartu fra Estland.
Dermed får holdet også en uges ekstra forberedelsestid, da første runde var planlagt til den 27. og 29. september. I stedet skal Bakken Bears nu i aktion den 4. og 6. oktober. Og det er allerede afgjort at Bakken Bears har fordel af hjemmebane i den anden og afgørende kamp.
Bakken Bears’ sportschef, Michael Piloz er både ærgerlig og glad for denne ændring.
”Vi havde set frem til at møde et italiensk hold, der de seneste to sæsoner har deltaget i Euroleague uagtet at vi ville have haft ekstremt små chancer for samlet sejr. Vi må nu i stedet glæde os over at chancerne for at kvalificere os til hovedturneringen er steget, om end vi stadig vil være underdogs mod Groningen eller Tartu,” fortæller han i en pressemeddelse fra klubben.
Turneringnen vil nu tælle hele 40 hold fordelt på 5 grupper. Her fra vil 24 hold kvalificere sig til næste runde. Det bliver de fire bedste hold i hver gruppe, samt de fire bedst placerede femmere.
Hvis Bakken Bears kvalificere sig til Champions League skal de i gruppe A, som bl.a. tæller den tidligere Europe Cup modstander, CEZ Nymburk. Og det stærke tyske hold Fraport Skyliners, samt et spændende besøg til Monaco.
Foto: vildmedfoto.dk
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































