Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Spanien overlever Argentina og er videre til kvartfinalen

Ligesom ved Eurobasket i 2015 havde Spanien i år bragt sig i en delikat position, og ligesom dengang lykkedes det dem at snige sig forbi gruppespillet og videre til kvartfinalen.

Spanien havde nok ikke drømt om en så dårligt omgang i gruppespillet, men på trods af det formåede de at finde det gode spil frem, og alligevel trække sig ud af det sorte hul og ende i kvartfinalen. Først slog de Nigeria og Litauen, og i nat lykkedes det dem at slå Argentina med 92-73 (25:15, 23:20, 23:22, 21:16), og samtidigt sendte værterne fra Brasilien ud af turneringen.

Brasilien vandt ellers over Nigeria mandag aften, men skulle altså håbe på en argentinsk sejr over Spanien. Dette skete ikke, og derfor må Leandro Barbosa og Co. vinke farvel til legene.

Spanien kontrollerede kampen

Det spanske landshold startede ellers kampen skidt, og lod Argentina komme foran på et 8-0 run. Men så fik de sat gang i maskineriet. Spanien svarede nemlig igen med et 22-3 run, og så sig godt og vel ikke tilbage mere i kampen.

Her var det især Rudy Fernandez der førte Spanien an, og var selv indblandet i 10 af de 22 point i starten af kampen.

Læs også: Brasilien slår Nigeria og sætter deres lid til Argentina

Argentina forsøgte i flere omgange at presse på, blot for at se Spanien svare igen og trække yderligere fra, og som i øvrigt vandt alle fire perioder.

På trods af en sikker kamp af spanierne fik den en noget dramatisk afslutning for Juan Carlos Navarro, der på under et minut tilbage af kampen fik to tekniske, og blev sendt tidligt i bad for at floppe.

Med sejren over Argentina har Spanien dermed sikret sig andenpladsen i gruppe B og møder Frankrig i en gengivelse af sidste års semifinale ved EM, som Spanien vandt 80-75.

Rudy Fernandez - Spanien - OL 2016 - FIBA.com

Spanien havde ingen store problemer mod Argentina, og vandt let opgøret og en billet til kvartfinalen – Foto: FIBA.com

Svær kvartfinale i vente for Argentina

Spaniens bedste spille var for en gangs skyld ikke Pau Gasol, der dog ikke var langt fra igen, med sine 19 point 13 rebounds og 2 blocks. I dag var det dog Rudy Fernandez der var i fokus og som blev kampens og holdets topscorer med 23 point, samt 7 rebounds, 2 assists og 1 steal. Nikola Mirotic og Sergio Llull satte begge 10 point i kurven.

For Argentina var Manu Ginobili bedst med sine 16 point, 5 rebounds og 2 assists, efterfulgt af Nicolas Laprovittola med sine 21 point og 4 assists. Facundo Campazzo sluttede af med 10 point.

Alle kvartfinalerne ved OL skal afvikles på samme dag. Dette betyder at Spanien og Frankrig mødes kl. 19.30, imens Argentina skal op i mod USA lidt senere på dagen, kl. 23.45.

Stillingen i gruppe B efter femte runde:

1. Kroatien 3/2 8 point
2. Spanien  3/2  8 point
3. Litauen  3/2  8 point
4. Argentina  3/2  8 point
5. Brasilien  2/3  7 point
6. Nigeria  1/4  6 point

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Internationalt

Noah Nørgaard har været storsprudlende i årets landsturnering i den spanske U18-liga, men nu står han overfor sin største test.

Bakken Bears

Den tidligere Bakken Bears-stjerne Michel Diouf skal igen spille i Spanien. Diouf har skrevet under med CD Huelva Baloncesto.

Internationalt

Magnus Møllgard har skrevet under med Caja 87 Basket og napper således endnu en sæson i Spanien.

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

Den højtflyvende guard Magnus Møllgaard forlader spanske Class Bàsquet Sant Antoni. Det har klubben meldt ud på Instagram.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus har været på rov i Spanien, hvor de har hentet 20-årige Bernard Edokpayi.