Det danske basketball landshold skifter hjemmebane, når de denne sommer skal kæmpe om at komme til Eurobasket i 2017.
Ved den sidste kvalifikationsrunde var det Horsens IC, og Forum Horsens, der lagde gulv til kampene mod Østrig, Schweiz og Luxembourg i første runde, og Belgien, Makedonien, Hviderusland i anden runde.Men denne gang er det Sjælland der bliver midtpunktet for de kommende landskampe, og den nye Arena i Næstved ifølge landsholdets program på DBBF’s hjemmeside. Den nye i Arena har plads til omkring 3.500 tilskuere ved basketball kampe.
Ved kvalifikationen til EM i 2017 skal det danske basketball landshold møde Tyskland, Holland og Østrig i gruppe B. En spændene gruppe, hvor tilskuerne især kan glæde sig til måske at opleve profiler som Dennis Schröder, Maik Zirbes, Tibor Pleiss og mange flere.
RETTELSE: Der skulle have sneget sig en fejl ind, i det dokument DBBF har offentligjort. Så den første kamp mod Holland skal spilles i Horsens. Mens de to andre efter planen skal spilles i Næstved.
Tyskland vs. Danmark – Den 31. august i Kiel
Danmark vs. Holland – Den 3. september i Horsens
Østrig vs. Danmark – Den 7. september i Wien
Danmark vs. Tyskland – Den 10. september i Næstved
Holland vs. Danmark – Den 14. september i Leiden
Danmark vs. Østrig – Den 17. september i Næstved
Landsholdet bruttoteup er allerede udtaget tilbage i marts måned, med en liste der tæller 24 spillere. Se listen ved at klikke her.
Flere lande stadig truet med udelukkelse
FIBA og Euroleague har stadig ikke fundet en fællesnævner i den kamp de i øjeblikket kæmper mod hinanden, hvor FIBA Europe har truet med at udelukke flere landshold fra EM i 2017, pga. deres klubbers valg af turnering i næste sæson.
Derfor er det stadig uvidst hvordan det kommende EM kommer til at se ud, og om der evt. vil komme ændringer i den endelige turnering og i kvalifikationskampene.
De lande der er tale om er: Spanien, Serbien, Tyrkiet, Grækenland, Rusland, Litauen, Kroatien, Italien, Israel, Montenegro, Makedonien, Bosnien&Herzegovina, Slovenien og Polen.
Læs meget mere om dette ved at klikke her.
Foto: Boba Keseric
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.