Juan Carlos Navarro fik sig et drømmescenarie, da han fredag aften spillede sin kamp nr. 300 i Euroleague, og ledte samtidigt sit hold mod et break og sejr mod Lokomotiv Kuban i kvartfinalen.
Med et 8-0 run sikrede Lokomotiv Kuban det første opgør i kvartfinalen i Euroleague mod FC Barcelona. Men i kamp to havde de ikke en chance mod catalanerne, der vandt kampen sikkert med 66-92. Sejren på 26 point er desuden den største udebane-sejr i playoffs i Euroleague’s historie. Barcelona blev samtidigt det første hold til at vinde en udebane kamp med minimum 20 point, siden 2009.
Med sejren har Barcelona nu vendt hjemmebanefordelen i deres favør, eftersom serien fortsætter i Barcelona med to kampe, hvor catalanerne kan lukke showet, og snuppe en billet til Final Four med to sejre.
En storspillende Juan Carlos Navarro kunne fejre kamp nr. 300
Barcelona’s sejr kom i hus ved hjælp af en storspillende Juan Carlos Navarro, der med sine 18 point (4/6 bag treeren) samt 3 assists og 2 rebounds kunne registrere hans kamp nr. 300 i Euroleague.
Navarro’s debut i Euroleague skal vi finde helt tilbage den 18. oktober 2000, hvor Barcelona fik en udebanesejr over Buducnost. Her scorede den daværende blot 20-årige Navarro blot 2 point. Men i den næste kamp mod PAOK på hjemmebane i Spanien, begyndte han at vise hvad han var værd på banen. I en kamp, som Barcelona tabte 58-67 scorede Navarro 14 point. Med denne præstation viste han et glimt af den fantastiske karriere der lå på vejen foran ham. Men den lynhurtige guard er ikke meget for at sætte fokus på sig selv.
”At nå dette antal af kampe er imponerende. Men det betyder ikke så meget for mig når jeg ved hvad der står på spil,” udtalte Juan Carlos Navarro inden den skæbnesvangre kamp, hvor presset i den grad var på Barcelona.
Ironisk nok var der ikke meget at være bange for. ”La Bomba” leverede nemlig, da der var mest brug for det, hvilket i sig selv ikke er overraskende for en spiller der kan kalde sig den mest scorende spiller i Euroleague. Med sine 3.851 point (12.90 pr. 40 minutter) ligger han nemlig på førstepladsen på listen med næsten 1.000 point mere end nr. 2 Vassillis Spanoulis fra Olympiacos. Han er samtidigt den spiller med flest tre-pointsscoringer i turneringen (570) samt den spiller der trækker flest fejl i Euroleague (1.118).
Han er stadig den fantastiske skytte, som man kender ham for, og en eksplosiv samt uforudsigelse spiller når han han har bolden i hænderne. En sand spansk legende, der har ført FC Barcelona til Euroleague-titlen to gange i 2003 og 2010. I 2009 blev han kåret som turneringens MVP, og i 2010 vandt han titlen som Final Four MVP. Derudover er den nu 35-årige guard også kommet med på All Euroleague Teamet hele 7 gange, og mest imponerende af alt, på All-Decade Teamet 2001-2010, og er altså i sandheden en af årtiets bedste spillere i Europa.
Navarro er i sig selv en af de mest ikoniske spillere i Europa eftersom han KUN har båret FC Barcelona trøjen i sin karriere, undtagen en enkelt afstikker i NBA i en enkelt sæson for Memphis Grizzlies.
Foto: Rakicko – MojaCrvenaZvezda.net
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.