Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens hapsede sejren i Hørsholm Hallen

Foto: Martin Qvist Tyron

Horsens IC bragte sig mandag aften foran med 2-0 i semifinaleserien over Hørsholm 79ers, da de hev en udebanesejr med på 77-83 i Hørsholm Hallen.

Horsens IC vandt i torsdags en til slut ganske overbevisende sejr i semifinaleseriens første runde efter et brag af en præstation i anden halvleg. Det momentum skulle de forsøge at køre videre på mandag aften, mens Hørsholm 79ers havde brug for en sejr på den stærke hjemmebane i Hørsholm.

Gæsterne fra Horsens IC startede bedst ud, hvor særligt Marquis Addison var brandvarm. Horsens var halvvejs i første periode foran med 7-22, og gæsterne var i stand til at holde tempoet i en periode, som de vandt 15-28.

Hørsholm kom bedre med i anden periode, men forspringet var for stort til, at de kunne lukke hullet. Evan Yates førte vanen tro forrest for hjemmeholdet, der ved pausen var nede med elleve point – 36-47.

Hørsholm har dog flere gange vist, at de aldrig er et hold, som man skal afskrive, og de kom også ud i et helt andet tempo fra anden halvlegs start. Hilliard prøvede at holde gang i Horsens, men hjemmeholdet viste sig stærkere i tredje periode, hvor de kom helt tilbage i kampen. De spiste gæsternes forspring med otte ubesvarede point i slutningen af perioden, og Yates scorede de to sidste point til stillingen 63-63 til stor glæde for det fremmødte publikum.

Jonathan Gilling åbnede sidste periode op med to point, hvilket bragte Hørsholm foran i kampen for første gang. Hørsholm kom også på 69-66 efter to scoringer på free throws af Yates, men føringen holdt ikke længe. Horsens scorede tolv ubesvarede point, og det bragte gæsterne foran med 69-78. Hørsholm havde ikke et modsvar, hvorfor de forsvarende mestre fra Horsens IC vandt anden kamp i serien med 77-83 og bringer sig foran med 2-0 i serien. De kan dermed lukke serien med en sejr på hjemmebane i Forum Horsens på onsdag.

Udvalgte stats:

Hørsholm 79ers:
Drew Maynard – 25 PTS, 11 REB, 31 EFF
Evan Yates- 23 PTS, 11 REB, 26 EFF

Horsens IC:
Marquis Addison – 20 PTS, 6 REB, 3 AST
Nimrod Hilliard – 20 PTS, 6 AST, 3 REB
Vedran Borovcanin – 19 PTS, 8 REB, 3 STL

Foto: Martin Qvist Tyron

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.