Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Skribenter til Basketligaen søges!

Her på Fullcourt har vi store ambitioner om, at blive ved med at være Danmarks største basketball-site. Derfor søger vi nu flere frivillige skribenter, som brænder for basketball. Deler du samme passion som os, om at udbrede kendskabet til basket i Danmark, og kan du skrive nogenlunde fornuftigt, samt snakke engelsk, så er det dig vi leder efter. Det er bestemt også en fordel hvis du er lidt af en basketnørd, og synes det er sjovt at sidde og fedte med hjemmesider, videoredigering, photoshop osv., men det er ikke et must.

Fullcourt så dagens lys i 2009, og har siden udviklet sig rigtig meget. Siden drives at frivillig arbejdskraft, som arbejder godt og tæt sammen om, at udvikle sitet med hver vores spidskompetencer.

Vi har delt siden op i grupper. Så vi har pt. fire mand til at dække Basketligaen, to mand på Euroleague og landsholdsbasket, og fire mand til NBA.

Er du vores nye Basketliga-ekspert?

Lige nu savner vi nogle som brænder for Basketligaen. Nogle der er friske på at levere et godt stykke arbejde, med først og fremmest en masse artikler fra Basketliga-kampene. Derudover har vi oprustet vores AV udstyr, så vi forhåbentlig kan opgradere vores TV del, med flere interviews og små highlights fra kampene.

Din alder har ingen betydning, det eneste krav vi har, er at du skal være engageret i dit arbejde på siden, og er villig til at investere tid på Fullcourt. Vi er pt. inde i en rivende udvikling, så vi kan så småt begynde at tilbyde små goder til vores skribenter.

Tiden er desværre vores store hemsko pt., da vi alle gør det i vores fritid. Derfor håber vi at du kunne tænke dig, at hjælpe Danmarks største basketside endnu længere frem!

Hvorfor skal du skrive for os?

Du er med i et sjovt fælles netværk af unge og engagerede basketfans, som alle har en passion for at skrive. Samtidig vil du modtage råd, tips, sparring og oplæring i kunsten at skrive spændende artikler. Et friviligt job hos Fullcourt er samtidig en god investering hvis du ønsker at søge ind på journalistuddannelser mv. Vi er det største basketball-site og der bliver bestemt holdt øje med os fra større etablerede medier.

Har du lyst til at hører mere om “jobbet” så tøv ikke med at kontakte os.

Du kan kontakte os via dette link: https://www.fullcourt.dk/job-ved-fullcourt/

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne